Kære Puk
De vil ikke tale om min sorg
Jeg er så bange for julen i år. Al den corona mig her og corona mig der har fået mig til at blive så bange.
Jeg er inviteret hjem til mine børn, men der kommer også andre, og for at være helt ærlig så vil jeg helst bare være herhjemme, men det vil mine børn ikke høre tale om. De siger, at vi spritter af og gør dit og dat, men jeg er bange for at blive syg.
Jeg er 85 år, og jeg vil ikke smittes af børn, børnebørn eller oldebørn. Hvorfor kan de ikke forstå, at jeg ikke vil være med? Jeg føler mig ikke ensom ved at sidde herhjemme, det vil jeg hellere end smittes.
Fru Nielsen
Læs også: Brev til Puk: Hvor skal jeg holde juleaften?
Rigtig glædelig jul. Jeg kan godt forstå, du er utryg i denne tid. Det er jeg også, og det tror jeg faktisk, vi alle er.
Jeg har et forslag til dig, som måske kan fungere, og du skal nok have lidt hjælp til det. Nu kan jeg jo se, at du betjener en computer, for du har skrevet til mig, men ved du så også, at man kan være sammen over videokald af forskellig slags? Det foregår også over computeren.
Læs også: Brev til Puk: Jeg er abnge og tør ikke gå ud
Juleaften kan din familie sidde sammen der, hvor de holder jul, og du kan sidde derhjemme, og så kan I se hinanden via computerskærmene.
Måske en fra din familie forinden kan hjælpe med at få det til at fungere på computeren hjemme hos dig, og så skal din familie have den samme opstilling der, hvor de er juleaften. Du kan endda komme med til bords, hvis de stiller deres computer på bordet.
Læs også: Brev til Puk: Jeg kan godt klare en juleaften alene, men...
På den måde kan du blive hjemme i sikkerhed, og alligevel kan I følge med hos hinanden. Din familie sørger for, at der kommer dejlig julemad hjem til dig, og så spiser I sammen via computeren, og du kan også se, når der bliver åbnet gaver.
Kan du ikke foreslå den model? Så er I sammen hver for sig. Det er nye tider, og vi må løse tingene så godt, vi kan.
Jeg håber, I løser det.
Mange varme hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Corona tærer på mit humør og overskud