Strik: Chunky accessories

Tirsdag, 5. januar 2021
Opskrift og foto: Permin
Når kulden for alvor bider, så er det godt at vide, at man kan have en hue og et halsrør klar på et par dage.
Strik: Chunky accesories hue og halsrør halstørklæde

Strikkeopskrift: Hue og Halsrør

Hue omkreds: ca. 50-54 cm

Halsrør: Længde, ca.: 140 cm

Bredde, ca.: 26 cm

Garn: Betty by Permin (68 % uld, 29 % alpakka, 3 % polyester, 50 g = 50 m):

Garnforbrug:

Halsvarmer: fv. 889405, 07 & 08 á 2 ngl

Hue: fv. 889405/camel 2 ngl

Pinde: Rundp nr. 9 (40 cm), strømpep nr. 9. Jumperp 12.

Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, sm = sammen.

Se også: Strik: Lunt og lækkert tilbehør til hende

Sådan strikker du huen:

Hue: Slå 60 m op på rundp nr. 9. Markér starten, og strik 22 cm rib (1 r, 1 vr) lige op. Fortsæt nu på strømpep. Fordel m på pindene med: Pind 1 og 3, 14 m og pind 2 og 4, 16 m. Alle pinde starter med en retmaske.

Strik indtagninger således: Strik 3 m rib (som m viser), 1 m løs af, 1 r/vr, træk den løse m over, strik ribm som m viser, indtil der er 2 m tilbage på strømpepinden, 2 m sm. Gentag disse indtagninger på hver strømpep omgangen rundt, dvs. at der tages 8 m ind på hver omgang. Strik disse indtagninger på hver 2. omgang 4 gange = 28 m.

Se også: Strik: Jakke og cardigan i brændte farver (link fjernet)

Herefter strikkes indtagning på de to p, som startede med 14 m (dvs. 1. og 3. strømpep.) således: 3 m rib (som m viser), 1 m løs af, 2 m sm, træk den løse m over. På de andre to strømpep strikkes indtagninger som tidligere beskrevet = 20 m.

Strik m sm to og to 2 gange. Træk tråden igennem de sidste 5 m, og træk til. Hæft omhyggeligt ende. Fold ribben op, og hæft den evt. et par steder for at holde den på plads.

Se også: Strik: Smukke sweatre til hende

Sådan strikker du halsrøret:

Halsrør: Slå 34 m op på p. 12 med fv 05, og strik rib (2 r, 2 vr). Første og sidste m på alle p strikkes som kædekant-m, dvs. 1 m løftes løst af som r og side m strikkes vr. Når nøglet er strikket op, skiftes til fv 07 og herefter fv 08, herefter strikkes endnu en stribe med henholdsvis fv 05,07 & 08. Luk løst af. Sy enderne sammen, og hæft ender.

Design: Permin

Se også: Strikkeopskrift: Vest med kontraster