Til kæphest i Haslev: Galopperende hygge for alle

Britt Renée Christensen fra Glumsø på Sydsjælland har redet og haft heste, fra hun var otte år gammel og indtil for halvandet år siden, da de to ældre heste, som både hun og hendes to døtre red på, ikke kunne længere. Og Melanie og Jessica på henholdsvis otte og ni år har i den grad ladet sig smitte af deres nu 38-årige mors glæde ved ridning og hestesport.

Da pigerne annoncerede, at de sideløbende med deres udfoldelser på rideskolen også godt kunne tænke sig at gå til kæphest – eller ”hobby horsing’’, som fænomenet mere formelt kaldes – var hun dog umiddelbart cirka lige så skeptisk, som flertallet af læserne formentlig ville være:

– Jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan det kunne være sjovt, når der ikke var rigtige heste involveret. Men det viste sig hurtigt, at pigerne gik op i det med liv og sjæl. Og så blev jeg automatisk selv involveret og syntes, det var fedt, siger Britt, der arbejder som pædagogmedhjælper på en specialskole.

Læs her om gymnastiklegenden Kis Østergaard, der stadig er aktiv.

Vi befinder os i området bag Haslev Hallerne i Haslev på Sydsjælland, hvor forårets store ”hobby horse’’-stævne har været i gang siden klokken ni om morgenen. Inden for ”hobby horsing’’ kører man med alle de discipliner, som man kender fra den traditionelle hestesport – bare med kæpheste.

– Melanie og jeg har allerede deltaget i Pas de deux-konkurrencen sammen, fortæller Britt, som med andre ord i dag ikke bare bakker døtrene op, men også selv deltager i udfoldelserne.

– Det er en skøn ting at have sammen. Der er altid god stemning på stævnerne, og alle hepper på hinanden, fastslår hun.

Pynt og udstyr

I dag er endda en særlig dag, idet pigernes far, Finn Eriksen, der er selvstændig jord- og betonarbejder, skal have sin debut som ”hobby horse’’-udøver. Han deltager i 40 centimeter spring for voksne, og det er et væddemål, der har ansporet ham:

– Jessica og jeg har væddet. Hvis jeg opnår en bedre tid end hende, skal hun lave mad til mig i en hel weekend, griner han.

Inden det bliver de voksnes tur, er det dog tid til spring for børn i både 20, 30 og 40 centimeters klassen. Sange fra børnenes MGP og anden ungdommelig popmusik brager ud over arealet, når de unge deltagere forcerer forhindringerne på den lettere snirklede bane.

Mød Casper, som trodser sin svære sygdom med hård træning. (link fjernet)

Det er den to år gamle landsdækkende ”hobby horsing’’-forening Kæphesten Danmark, der står bag stævnet, som helt i forårets ånd har påsketema, selv om kalenderen har passeret højtiden. Påskens gule farve er således gennemgående i den pynt, deltagerne har valgt at udsmykke deres ridedyr med.

– At pynte og strigle kæphestene er en del af fornøjelsen. Og præcis som de firbenede af slagsen har hestene naturligvis navne. Blackie, Pjok og Sparkle, for nu at nævne nogle af vores egne. Pigernes gamle legehus er i øvrigt blevet omskabt til kæphestestald, fortæller Britt.

Det rette udstyr har som i andre sportsgrene også en vis betydning her. Fra en bod, der er slået op på stævnet, sælger Vivi Jacobsen og hendes datter Katrine Christensen hjemmesyet udstyr til de etbenede heste, gulerødder gjort af kulørt stof og poser med foderblandinger.

– Af tilbehøret er det grimer, vi sælger flest af, fortæller Vivi.

Fantastisk motion

Den snakkesalige og meget velformulerede Melanie fortæller, hvordan ”hobby horsing’’ blev et samlingspunkt for familien:

​– Vi fandt to kæpheste på et loppemarked. Jeg havde set videoer fra stævner på YouTube, så jeg vidste allerede dengang, at det var en sportsgren, som både børn og voksne gik op i. Og jeg havde meget lyst til selv at gå til det.

Ifølge hendes mor har det faktisk også visse fordele, at hestene ikke er af kød og blod:

​– Her kan hesten ikke lave fejl, træde ved siden af eller bare beslutte sig for, at den ikke gider længere. Du har selv helt og holdent ansvar for resultatet. Og så kræver sporten ingen særlige faciliteter. Det er nemt for pigerne at gå ud i haven og øve.

Ann Cathrin rider på rigtige, levende heste, når hun fejrer triumfer som handicaprytter. Læs med her.

Det var finnerne, der i 1980’erne fandt på at lave konkurrencesport ud af det ældgamle stykke lege-tøj, og fra Finland har dillen spredt sig til Sverige, Tyskland og nu også Danmark.

​– Vi har været heldige med vejret. Det er lidt koldt, men vi hestefolk er ikke sarte. Vi er vant til at være ude i regn og blæst og i kolde stalde, siger Britt.

Også foreningens formand, ejer og stifter er gammel hestepige: 37-årige Malene L. Andersen, der arbejder freelance i kontor- og it-branchen, sidder ved et bord i den ene ende af banen og dømmer i samtlige konkurrencer, mens hendes livsledsager, Rasmus Fog Larsen, står i den modsatte ende som flagdommer og giver et råb fra sig, hver gang en deltager kommer i mål. Hans 11-årige datter, Freja, er blandt deltagerne, så også i dette tilfælde kan man konstatere, at kæphestesporten er et familieprojekt.

​– Jeg har redet, siden jeg var tre år, og beskæftiger mig i dag med både levende heste og kæpheste – dels som udøver og dels som underviser. Ud over at ”hobby horsing” er sjovt, er det fantastisk motion, siger hun.

Overrasket på fødselsdagen

Vi når også at hilse på stævnets yngste deltager, 5-årige Dicte Haulrig Rosenkilde fra Præstø. Hun er mødt op sammen med sin mor, Sanne, og storesøster Ida-Marie på 11 år. Sidstnævnte har samme morgen scoret førstepræmien i dressur. Dicte deltager i år både i dressur og spring.

​– Folk kan godt studse og synes, det er spøjst og mærkeligt, at vi bruger en lørdag på at ride på kæpheste. Men når de så ser tøserne springe, kan de godt se, at det kræver fysik. Ida-Marie går faktisk så meget op i det, at hun aldrig rører slik og sodavand dagen før et stævne, siger Sanne.

Nu er det imidlertid blevet tid til de voksnes springkonkurrence. Og den går betydeligt bedre for debutanten Finn, end han har regnet med.

Lukas dyrker taekwondo, og familien bakker op. Læs historien her.

Ganske vist ender han med en tid, der er nøjagtig et sekund ringere end Jessicas, og hun slipper dermed for at kokkerere for sin far. Til gengæld opnår han en flot tredjeplads i de voksnes klasse.

​– Det bedste af det hele var, at jeg vandt over Britt, griner han bagefter med en hentydning til, at hans døtres langt mere erfarne mor er blandt de deltagere, der må se sig slået af ham.

En anden, der får sig en glædelig overraskelse, er Melanie, som netop på dagen for stævnet fylder otte år.

Da hun på et tidspunkt sammen med sin mor får sig lidt at spise og drikke i familiens bil, forbereder samtlige tilstedeværende en lille overraskelse til hende: Da hun vender tilbage til banen, står alle klar med flag, fødselsdagssang og en særlig fødselsdagsroset, som hun kan føje til sin efterhånden anseelige samling af rosetter.

Og så er den begivenhedsrige dag endda ikke forbi endnu.

Om lidt er der tandemspring, og her skal Britt og Jessica springe sammen. Umiddelbart er der ikke meget liv i en kæphest. Men når det handler om at samle familien, kan den en hel del.

Zarina og Nataja er søstre og tillige konkurrenter inden for fægtesporten. Læs med.