Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hvad er historien bag trioen Nash?
– For mit eget vedkommende fik jeg for alvor øjne og ører op for countrymusikken, da jeg i en årrække optrådte på Lindenborg Kro ved Roskilde med et nyt show hvert år. Et år havde kroen hyret en countrysanger, som jeg skulle synge sammen med. Og jeg var egentlig ikke vild med idéen, men gav den en chance, og det blev den fedeste oplevelse at dykke ned i countryens verden. Camilla mødte jeg, da hun og jeg skulle synge kor på en ny udgivelse med det gamle, fynske pigtrådsband Spacemakers. Vi dannede en duo, og da Camilla mødte Anja til en sangskrivercamp i Tyskland, blev vi til en trio.
Hvad er det, countrymusik kan?
– I den aktuelle konstellation er det kort og godt en gave at synge sammen, når det klinger flot, og vi dyrker det melankolske i vores stemmer og en fælles fordybelse i at fortælle historier. Men country har jo også en anden side, der er fandenivoldsk og handler om gang i den. Og for en poppige som mig er det afgjort kun et plus, når country og pop smelter sammen.
Mød en ægte, jysk cowboy. Uden Lone var Søren Engebæk død af druk.
Hvad er det bedste ved at synge?
– Jeg bliver superglad af det, for ved at synge får jeg afløb for nogle følelser, som både jeg og andre normalt holder inde i os selv. Det vigtigste er dog den glæde, jeg har mulighed for at give til mennesker. Både til koncerter og de gange, hvor jeg bliver hyret til festlige anledninger som en overraskelse til brudeparret eller lignende.
Og det værste?
– Det er usikkert. Man ved aldrig, hvor meget man tjener. Men når man brænder for musikken, er man også klar til at tage en risiko. Desuden har jeg de seneste tre år haft et normalt deltidsjob som receptionist på en fysioterapeutisk klinik i 14 timer om ugen. Tidligere underviste jeg også en del i sang, men jeg begyndte at føle mig udbrændt og tog en pause. Nu underviser jeg en enkelt aften om ugen.
Læs her om piloten Flemming Gammelholm, der ændrede kurs og blev sanger.
Hvordan slapper du af?
– Jeg træner i et fitnesscenter, hvis man ellers kan kalde det at slappe af. Under nedlukningen har jeg trænet hjemme. Det er vigtigt for mig at holde mig stærk. Derudover har jeg både skulder- og hofteproblemer, som jeg gør alt for at holde på afstand. Jeg faldt og brækkede hoften under min træning for to år siden.
Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?
– Jeg var på værtshuset Hvide Lam i København for at høre min veninde Susanne Overgaard synge jazz med de fedeste musikere. På Hvide Lam er der livemusik hver aften. Det er også et sted, hvor folk må ryge, men det kan jeg sagtens holde ud, når jeg bare kommer udenfor og trækker lidt luft indimellem.
Sangerinden Anne Marie Lindegaard har den smukkeste, private kærlighedshistorie. Læs den her.
Hvad ville du være, hvis du ikke sang?
– Blomsterdekoratør eller psykolog.
Hvad er dit råd til et ungt menneske, der vil være sanger?
– Mærk efter, om du i en hård branche er i stand til at finde viljen og lysten til at hive dig selv op, når det går mindre godt.
Anne Herdorf er også tidligere dansk Melodi Grand Prix-vinder. Læs om hende her.