Jeg er en kvinde i midt 40’erne og har tre teenagebørn, en hund, en kat og en dejlig kæreste.
For så vidt er alt jo godt, men jeg oplever ofte, at især lidt ældre mennesker i det offentlige rum er meget sure og brokkende.
Jeg har f.eks. en lidt ældre kollega, der mener, at alle rådyr skal skydes, for de æder hendes blomster, småfugle skal forgiftes, for de prikker i isoleringen på hendes hus, hunde skal aflives, for de skider på fortovet, unge mennesker er uforskammede, og de larmer osv. osv.
Jeg oplever ret ofte at “få fingeren" af ældre mænd i spandex, der suser rundt på racercykler midt på kørebanen. Mine børn får sure kommentarer, når de går med hunden, selv om han er i snor, og de altid samler op efter ham.
Og jeg ser ofte kassemedarbejdere, der får en ordentlig overhaling og bagefter er kede af det.
Min egen far er endda gået hen og blevet “en sur gammel mand", der brokker sig i en lind strøm over naboerne, vejret, kommunen, og hvad han nu ellers kan finde på.
Jeg bliver lidt beklemt ved det hele, og jeg er konsekvent holdt op med at deltage i sociale arrangementer, der involverer folk, som jeg ved vil brokke sig.
Jeg har ikke længere lyst til at hilse på folk, når jeg går en tur, for jeg ved aldrig om det er “en af de sure”.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med det, jeg kan bare mærke, at det går mig på, og jeg bliver mere og mere ked af det og utryg, når jeg færdes i det offentlige rum.
Den utrygge
Du skal ikke være utryg. Du skal fortsætte med dit positive syn på livet, og så skal du lære at lukke støj ude.
Jeg synes, der er noget rigtigt i det, du skriver, og jeg gad egentlig godt se en undersøgelse, der kan påvise/afvise, om brokkeri er eskaleret, efter vi har fået de sociale medier.
For det forekommer mig, at alle for tiden har en mening om alt og lever i den vildfarelse, at andre er meget interesserede i at høre den.
Jeg ved ikke, om det specielt er ældre borgere, der brokker sig. Det er ikke min oplevelse, men jeg tror faktisk, det er svært at blive gammel i et samfund, hvor det kan opleves, som om man bliver sat af holdet.
Der er ikke mange positive historier om ældre, men personligt føler jeg, det er misvisende, for de ældre har aldrig været “yngre” og stærkere i både sind og krop, end de er i øjeblikket.
Du må aldrig blive bange for at hilse på folk, og du må ikke lade dig styre af folks dårlige humør.
Jeg tror, du har fået øje på det nu, og så føles det, som om brokkeriet er overalt. Kender du det med, at man har fået en ny bil, f.eks. en Fiat, og pludselig ser man Fiat over det hele?
Hold øje med det positive i stedet for, og glid af på den sure stemning. Kender du udtrykket “Kill them with kindness”? Sådan frit oversat betyder det, at man bare drukner det uvenlige i venlighed.
Jeg håber, du holder fanen højt. Vi har brug for dig.
Mange kærlige hilsner fra Puk