Brev til Puk Elgård: Hun blev fyret og er nu vred på mig

Lørdag, 2. november 2019
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann
Kvinden, der skriver til Puk Elgård, har en barndomsveninde, der er blevet fyret, og nu er barndomsveninden vred og bitter. Læseren ved ikke, hvad hun skal stille op med sin vrede veninde, men heldigvis har Puk Elgård et godt bud. Læs Puks råd her.
Brev til Puk Elgård: Hun blev fyret og er nu vred og bitter på mig

Puk Elgård har hver uge en brevkasse i Familie Journal Har du brug for et godt råd eller lyst til at dele din tanker, så skriv til Puk Elgård: puk@familiejournal.dk

Kære Puk

Da min barndomsveninde for fire år siden havde brug for et nyt job, anbefalede jeg, at hun blev ansat i det store firma, hvor jeg i mange år har været ansat, dog i en anden afdeling. Lederen af den afdeling ser jeg også lidt privat, fordi vi har en fælles interesse, men jeg har ikke haft noget med min veninde at gøre arbejdsmæssigt.

Jeg har dog hørt, at hun ikke har lavet sit arbejde så godt, og at hun også har været meget syg. Sådan at forstå, at hun har meldt sig syg for det mindste, så det nærmest har tangeret pjæk. Jeg ved det også, fordi jeg af og til har været ude med min veninde om aftenen, og dagen efter har hun meldt sig syg.

Nu har der været en fyringsrunde, hvor især hendes afdeling blev ramt, og hun blev fyret som en af en større gruppe. Og nu er hun vred og bitter på mig. Hun mener, at jeg burde have kæmpet for hende, selv om jeg påpeger, at jeg ikke har haft noget med hendes afdeling at gøre. Hun er selvfølgelig vred på sin leder og mener, at jeg bør afbryde forbindelsen helt med hende.

Jeg ser stadig min veninde, og vi går ud sammen. Vi er begge enlige, og børnene er flyttet hjemmefra. Men nu føler jeg mig forpligtet til at betale for hende, fordi hun hele tiden jamrer over sin dårlige økonomi, efter at hun har mistet jobbet. Vi er begge på den “forkerte” side af de 50 år, så det er svært for hende at finde noget andet.

Jeg har sagt til hende, at jeg er træt af høre på hendes klager, og at jeg ikke har kunne gøre til eller fra, og så stopper det lidt, men hun kommer hurtigt i gang igen. Lige nu har jeg mest lyst til at kappe forbindelsen helt til hende, men vi har trods alt været veninder siden barndommen, og jeg forstår godt, det er svært for hende. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, gør du?

T.F.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Vi vil ikke have hendes søster med på tur

Kære T.F.

Det er jo egentlig utroligt, hvor ofte vi tillader andre mennesker at skabe uro og problemer i vores tilværelse.

Hvorfor er det overhovedet et tema, at din veninde forsøger at kontrollere dit liv og fylde det med brok? Det er, fordi du lader hende gøre det. Du er dog ikke alene. Vi er så bange for at sætte grænser og sige fra.

Din veninde er selvfølgelig frygteligt skuffet over at være blevet fyret. Det er klart. Hun er ked af det. Men i stedet for at kigge i sin egen retning, så vender hun sin vrede ud mod verden. Det skal du simpelthen sætte en stopper for.

Når I har været veninder siden barndommen, så kender I hinanden virkelig godt, og du må lige tage et tjek på, om den dynamik, I oplever nu, er en dynamik, der har været gældende gennem hele jeres forhold. Har hun før rettet sin vrede mod dig, og har du før glattet ud?

Læs også: Puks brevkasse: Min veninde gør sig selv til grin

Sig bare fra. Det er slet ikke rimeligt, at hun skal dirigere rundt med dig. Hun skal ikke bestemme, hvem du skal se og ikke se. Stop det. Favn hendes skuffelse over at være blevet fyret, men lad dig ikke tyrannisere. Forklar hende én gang for alle, at du intet har haft med beslutningen om hendes afsked at gøre, og at du ikke kunne have påvirket den. Du kan jo eventuelt spørge hende om, hvad hun selv regner med ligger til grund for sin fyring. Måske kan hun ræsonnere sig frem til, at det ikke er smart at pjække.

Så mand/kvind dig op og sig fra, selv om du ikke kan lide det.

Kærlig hilsen Puk