Med misbrug inde på livet: Det hjælper at udveksle erfaringer

Som de fleste andre forhenværende misbrugere har 51-årige Michael Olsen en mærkedag, der markerer overgangen til det ædru liv, han lever i dag. Datoen må dog i hans tilfælde siges at have en sjældent symbolsk karakter.

– Jeg har ikke rørt alkohol siden 7. september 2013. Min dato hedder altså ”7-9-13”. Det er da spøjst, når man tænker på, at det for en som mig netop handler om at tage én dag af gangen og aldrig blive for overmodig, filosoferer Michael, som blev sit problem kvit på Behandlingscenter Sjælland i Karrebæksminde.

Vi møder ham i aktivitetshuset Alhuset ved bebyggelsen Sct. Olaiparken i Kalundborg, hvor lokalafdelingen af idrætsfællesskabet Recovery Bulls om tirsdagen mødes til yoga efterfulgt af et socialt caféarrangement. Michael er afdelingsleder, og hans 28 medlemmer har næsten alle haft alkohol eller stoffer tæt inde på livet.

Michaels søster, 46-årige Mia Svenningsen, har dog aldrig haft et misbrug.

– Men jeg har været gift med en alkoholiker i syv år. Og da jeg omsider blev skilt i 2006, røg jeg lige i armene på min daværende chef, som også havde et alkoholproblem. Jeg kan godt savne nogle flere pårørende her i afdelingen, og jeg er overbevist om, at mange ville have gavn af det. For mit eget vedkommende har jeg ofte undret mig over, hvorfor jeg har fundet mig i så meget og er blevet så længe i dårlige forhold. Når jeg så har siddet her og hørt andres historier, er der pludselig ting, som er faldet på plads og har givet mening. I øvrigt er der alt for lidt hjælp at hente for pårørende til misbrugere, siger hun.

Den muntre tone i fællesskabet er ifølge hende endnu et plus.

– Der kan være dage, hvor det regner og er hundekoldt, og hvor det kan være svært at komme ud ad døren. Når man så alligevel kommer af sted, kommer man hjem helt afslappet og med ondt i maven af grin, fordi man har moret sig, fra man kom, til man gik. Det kan man godt leve på i flere dage. Latter er helbredende. Det får både smerte og depression på afstand, fastslår Mia.

Drak sig til blackout

Kalundborg-afdelingens øvrige aktiviteter omfatter fælles gåture med start i byens gågade, petanque i Kalundborg Petanque Klub og fredagshygge og dartspil på en tidligere skole, hvor Ældre Sagen i dag har til huse. Selv om idræt er nøgleordet, er der med andre ord tale om udfoldelser, som alle kan deltage i.

– Recovery Bulls så dagens lys i Esbjerg og har efterhånden fået aflæggere i mange byer. Jeg hørte første gang om dem på en feriecamp og fulgte dem i tre år på Facebook, for der var dengang ingen afdelinger i nærheden af, hvor jeg boede. I 2018 blev der etableret en afdeling i Slagelse, og jeg tog bussen dertil hver fredag sammen med min yngste datter for at spille fodbold for hyggens skyld. Det gav mig masser af energi og livsglæde til at gå den kommende uge i møde, og den lange transporttid tog jeg hellere end gerne med i købet.

Michael betænkte sig af samme grund ikke ret længe, da han i 2020 blev spurgt, om han kunne tænke sig at starte en afdeling i hans egen hjemby, hvor han har boet, siden han var fem år.

– Jeg har altid været disponeret for misbrug. Allerede som barn havde jeg en indre uro, som efter min egen overbevisning var medfødt. Og når jeg drak, var det et forsøg på at få ro i hovedet. Det fik jeg også. Jeg drak simpelthen, til jeg gik ud som et lys. Og når jeg vågnede, kiggede jeg mig straks omkring efter et glas, jeg kunne fylde op. Jeg har set billeder fra den sidste påskefrokost, jeg var til, inden jeg kom ud af misbruget. På billederne sidder jeg og har blackout midt i selskabet. Der står sild og snaps på bordet, og festen har på det tidspunkt kun været i gang i en time, fortæller han.

Ondt i selvværdet

At unge Michaels selvværd ikke var i top, er følgende historie en sigende illustration af.

– Da jeg i 1985 mødte min ekskone Dorte, var det faktisk min kammerat fra efterskolen, hun var vild med. Jeg var jaloux og bange for at miste min ven, så jeg brugte to år på at komme til at minde om ham. Det førte til, at Dorte og jeg fandt sammen, men fra min side var det altså ikke kærlighed, der var på spil. Det var en rolle, jeg spillede, og det var lettest for mig at holde skuespillet kørende, når jeg var påvirket af alkohol, husker han.

Hele fem børn nåede han ikke desto mindre at sætte i verden sammen med ekskonen.

– To af mine sønner har beriget mig med hver et barnebarn, og det er en stor glæde at mærke, hvordan et intensivt samvær med børn kan være. Da mine egne børn var små, var det arbejde og alkohol, der fyldte mest i mit liv, fortæller Michael, der egentlig drømte om at blive kok, men endte med at uddanne sig til bygningsmaler som sin far.

– Jeg var dygtig til det og følte kun, jeg var noget værd, når jeg arbejdede. Når jeg lagde arbejdstøjet fra mig om aftenen, var det som at miste min identitet.

Svigt og brudte løfter

Modsat sin bror var Mia i flere år ikke bevidst om, at hendes liv var inde på et uheldigt spor.

– Min eksmand havde i lang tid held til at skjule sit misbrug. Jeg blev gravid tidligt i vores forhold og fik dermed andre ting at tænke på. Og omtrent på det tidspunkt, hvor vores første barn kom til verden, fik min mand konstateret sklerose. Når han rystede eller slæbte på fødderne, kunne det med andre ord være svært at afgøre, om det var hans sygdom eller noget andet, der var årsagen. I dag bor han i Holbæk. Vi er gode venner, og han har en god kontakt med vores tre børn.

Michaels og Mias børn er jævnaldrende. Da børnene var små, betød det, at deres familier sås hyppigt. Og samværet havde ganske ofte karakter af festlige anledninger, hvor der blev drukket mere, end godt var.

– Gennem årene har Michael ofte brændt mig af og svigtet vores aftaler, og hans alkoholproblem har hver gang været årsagen. Men jeg er glad for, at jeg på hans opfordring er blevet involveret i Recovery Bulls. Det har betydet, at vi er kommet tættere på hinanden, end vi har været i mange år, siger Mia Svenningsen.