Sandwich med varmrøget laks og edamamehummus
![](https://imgix.familiejournal.dk/aurora-images/aurora-6958590-md5-f303e2f9e301cfe2f3fba022619b51a2.jpeg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&fp-x=0.58&fp-y=0.3)
Opskrift på sandwich med varmrøget laks og edamamehummus
- 8 skiver surdejsbrød
- 300 g varmrøget laks
- 75 g feldsalat
- 1 potte brøndkarse
- 1 bundt radiser
Edamamehummus:
- 250 g kikærter fra dåse
- 120 g edamamebønner uden bælg, fra frost
- 1 usprøjtet citron
- 1 bundt frisk dild
- 1½ dl cremefraiche 18 %
- Salt og peber
Fremgangsmåde:
Edamamehummus: Afdryp kikærterne, og skyl dem godt i en sigte. Lad vandet dryppe af i sigten. Hæld edamamebønnerne i en skål, og hæld kogende vand over. Hæld vandet fra efter 2 minutter. Skyl citronen, riv skallen fint på et rivejern, og pres saften. Skyl dild. Blend kikærter, edamamebønner, citronsaft og -skal, dild og cremefraiche i en blender. Smag hummussen til med salt, peber og citronsaft.
![https://imgix.familiejournal.dk/aurora-images/aurora-5370732-md5-003df37a2e6352a0fba1dd01b901beb9.jpeg](https://imgix.familiejournal.dk/aurora-images/aurora-5370732-md5-003df37a2e6352a0fba1dd01b901beb9.jpeg?auto=format,compress&fit=crop&fp-x=0.59&fp-y=0.52&ar=4:3)
Sandwich: Rist brødskiverne på en brødrister, til de er sprøde. Smør brødskiverne med edamamehummus. Del laksen i flager med en gaffel, og fordel dem på halvdelen af brødskiverne. Skyl salat og brøndkarse, og fordel det oven på laksen. Rens radiserne, skær dem i tynde skiver, og læg dem oven på salaten. Læg de resterende brødskiver over toppingen, og klem sandwicherne let sammen. Pak dem ind i alufolie eller madpapir med en elastik omkring.
![Bøfsandwich bestående af burgerbolle fyldt med hakkebøf, portobellosvamp, salat, tomat og mayonnaise](https://imgix.familiejournal.dk/media/article/boefsandwich-med-stegte-loeg-og-svampe.jpg.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=4:3)