Puks brevkasse: Mine veninder har råd til mere end mig

I flere år har vi været en gruppe på fem veninder, som er gået ud sammen hver eller hver anden måned til f.eks. seniorbio, udstillinger, generalprøver i koncerthuset og andet sjovt – vi bor i københavnsområdet, så der er nok at vælge imellem.

Det blev sat lidt på hold under corona-nedlukningen, men siden vinter har vi været i gang igen. Vi er alle pensionerede nu, men i det tidlige forår kom en ny deltager med i gruppen.

Det er én, vi kender sporadisk, men hun er blevet enke og ville gerne være med. Desværre har hun sat en ny form for standard for vores gruppe. Tidligere kunne vi af og til drikke en kop kaffe på en café eller købe smørrebrød til at tage med hjem hos en af os.

Nu synes det nye medlem af gruppen, at vi skal på café bagefter og spise og drikke vin, og det har jeg helt enkelt ikke råd til.

Min økonomi er meget stram, men desværre følger resten af gruppen hendes idéer, ja, det er næsten, som om de ser lidt op til hende.

Første gang sagde jeg, at jeg bare skulle have en kop kaffe, og så sad jeg der og var småsulten. Næste gang sagde jeg ligeud, før vi gik på café, at det havde jeg ikke råd til, og jeg syntes, vi skulle gøre, som vi plejer.

Så sagde den nye “veninde” sådan lidt overbærende, at de andre da bare kunne skillinge sammen til min mad. Det var så nedværdigende, og jeg valgte at gå hjem, efter at vi havde set en film.

Efterfølgende har jeg ringet til et par af de andre fra gruppen, men jeg kan ikke rigtig få at vide, hvad de synes.

Lige nu er jeg bare nødt til at sige nej til arrangementerne, men jeg savner det meget.

Har du et forslag til, hvordan jeg kan gribe det an?

Den fattige pensionist

Kære Den fattige pensionist

Sikke en ubehagelig oplevelse. Jeg kan da godt forstå, du er ked af det.

Du må have fat i dine venner igen. Du må stille og roligt appellere til, at I fortsat kan lave noget sammen, der ikke koster så meget. Jeg synes, det er meget sympatisk at nyde de mindre kostbare fornøjelser. Alting er så hundedyrt i øjeblikket.

Hvis de ikke vil lytte (men det håber jeg inderligt, at de vil), så må du springe på fællesskabet, når du kan. Du kan i hvert fald begynde med at finde en oplevelse, der ikke er dyr, og så arrangere jeres næste tur.

Hvis stemningen er god, og du har modet til det, kan du bringe økonomi på banen, mens I er sammen. Jeg ved godt, det kræver lidt mod, men jeg tror, det er det, der skal til.

Det er jo ikke, fordi du synes, at I slet ikke skal bruge penge, men du kan opfordre til, at de fleste arrangementer ikke er så dyre, og så kan de, der vil skeje ud, gøre det af og til.

Op med hagen. Man har de midler, man har, og det er ikke noget at skamme sig over. Du har levet et helt liv og bidraget til alt muligt. Du har lov til at være den, du er, og passe på dine penge.

Kærlig hilsen Puk