Selina lærte at cykle i skolen

Alle børn kan da cykle – eller kan de? Umiddelbart vil mange tro det, men det er langt fra alle børn, der har lært at balancere på to hjul, når de begynder i skole.

I 3. klasse på Trekløverskolen i Frederikssund kunne stort set ingen af børnene cykle for et år siden, men det er der i den grad nu lavet om på.

Hver 14. dag spænder de cykelhjelmen og ifører sig en gul refleksvest og cykler derudad. Forrest cykler deres lærer, Sarah Phillips Hansen, og bagtroppen dannes af en flok ildsjæle fra den lokale afdeling i Ældre Sagen.

– Jeg synes, det giver nogle andre muligheder i undervisningen, hvor vi ikke nødvendigvis behøver at sidde i klasseværelset, men i stedet kan cykle ud og opleve naturen og integrere den i natur- og teknikundervisningen, fortæller Sarah, men understreger samtidig, at det aldrig ville være lykkedes uden ildsjælene.

– De fortjener jo i virkeligheden prisen. Jeg kunne ikke have klaret det alene. Det er ren luksus, at de hjælper mig, smiler hun.

Prisen, som Sarah hentyder til, er en helt ny cykelpris, som Cyklistforbundet og Alle Børn Cykler Alliancen står bag, og som hun for nylig modtog.

Landet over har forældre, kolleger, skoleledere og andre kunne indstille lærere til prisen, og her faldt valget altså på Sarah, fordi hun blandt andet er lykkedes med at etablere et samarbejde med lokale cykelinteresserede pensionister, som kommer og hjælper hende med cykeltræningen.

Kosteskaft og tålmod

Her er 72-årige Jens Højslev Petersen én af dem, og han møder hver anden uge ind i skolegården sammen med en håndfuld andre pensionister og er klar til at hjælpe de små cyklister sikkert på vej.

– Mange af børnene kommer fra familier, hvor forældrene ikke er vokset op med, at det er en selvfølge, at man kan cykle. Så den del af opgaven har været at opmuntre forældrene til at anskaffe cykler til børnene, at de sørger for, at cyklerne er i brugbar stand, og ikke mindst at man husker at tage dem med i skole, når der skal cykles, siger Jens.

Helt konkret har det krævet kosteskaft bagpå og en god portion tålmodighed at lære alle børnene at cykle. De fleste er i mål og cykler snildt 10 kilometer, men som regel deles klassen i to hold, så der er plads til både dem, der gerne vil ræse afsted, og dem, der stadig lige skal føle sig fortrolige med den tohjulede.

9-årige Selina er blevet det og udpeger 72-årige Lise Horsleben som den, der har lært hende at cykle.

– Lise er sød og har lært mig det. Jeg ville bare ikke give op, selv om jeg faktisk væltede første gang. Men nu kan jeg, og det er jeg rigtig glad for det, siger Selina, inden hun begiver sig afsted i lang kortege med sine klassekammerater.

Flot udvikling

9-årige Fatime vælger dog at tage den med ro sammen med 71-årige Jane Broberg Jensen. Cyklen trækkes, indtil de når et stisystem, hvor de stille og roligt uden biler i nærheden kan træde i pedalerne og øve sig i både at holde balancen, bremse og skifte gear.

Det går så fint, at Jane opmuntrer Fatime til, at de næste gang bare cykler med de andre på tur.

– For det kan du altså sagtens. Du cyklede jo derudad, konstaterer hun og lægger ikke skjul på, at hun bliver lige så glad og begejstret som børnene, når hun kan se, at de har knækket koden.

– Det er så fantastisk at følge den udvikling, de har gjort sig fra første cykeltur og så til nu. Det er skønt at kunne give børnene den erfaring. De er sjove at være sammen med, og så lytter de også til os. Jeg holder meget af at være en del af det, siger Jane og roser Sarah for sit engagement.

– Hun er virkelig en ildsjæl, der brænder for at lære børnene at cykle. Det næste er jo så, at de også skal blive sikre i trafikken og kende færdselsreglerne.

Det er Sarah helt enig i. Foreløbig er der en cykeltime på skoleskemaet hver 14. dag, og hun håber og fornemmer også, at indsatsen gør en forskel for børnene.

– De kan godt lide at komme ud at cykle, og jeg håber jo bare, at det motiverer dem til også at cykle i fritiden, siger hun.