Lyda har spist sig fri af medicin: Jeg har aldrig haft det bedre

Når man træder ind i Lyda Steengaards lejlighed i Kolding, virker det som et helt almindeligt hjem. Hunden Bella byder logrende velkommen, og på reolen i køkkenet står der masser af familiebilleder. Men man skal ikke gå mange skridt for at opdage, at det ikke er nogen gennemsnitspensionist, der holder til her.

I stort set alle rum står, ligger eller hænger en eller anden form for træningsudstyr: En lille trampolin, en crossfit-cykel, en metalstang i døråbningen, og ved siden af sofaen står en flettet kurv, som typisk ville indeholde et bundt strikketøj eller nogle magasiner. Her har Lyda håndvægte i forskellige størrelser liggende.

Fra syg til rask

På væggen i køkkenet hænger en stor plakat med forskellige juiceopskrifter, og på bordet står forskellige remedier til at lave juice, supper og smoothies. Ved siden af står en stor kurv fyldt med bøttevis af kosttilskud.

Desuden er det svært at træde ind i et rum hjemme hos Lyda uden at få øje på en stak træningsmagasiner eller bunkevis af bøger om sund kost og motion. Bl.a. ligger der i stuens vitrineskab bøgerne ”Bedstemor med slaw i”, ”Gå-bogen” og ”Fra syg til rask”.

Og netop sidstnævnte er kendetegnende for Lyda. For Lyda er i ekstremt god form, og det på trods af, at hun faktisk lever med en kronisk lidelse.

Fravalgte medicin

I 2016 fik Lyda konstateret knogleskørhed. Det begyndte med smerter i lænden, som tog til, og da hun langt om længe gik til lægen, var diagnosen knogleskørhed det første, der blev nævnt. Selvfølgelig har jeg ikke knogleskørhed, tænkte Lyda straks, men det havde hun. Og det har hun.

– Hvad kan jeg gøre for at undgå medicin? Det var det første, jeg tænkte, fortæller Lyda, som hurtigt forstod, at der ikke var noget alternativ.

Den slags er ofte arveligt, og sidenhen har både Lydas mor og bror fået diagnosen. Alle kom de på medicin, for det gør man. Medicinens opgave er at styrke knoglerne og samtidig forhindre sammenfald.

– Jeg er generelt slet ikke til piller, og heller ikke selv om det bare er en hovedpinepille. Og jeg er heller aldrig syg. Det, tror jeg, handler meget om min kost.

Dengang oplevede Lyda ikke, at der blev foreslået nogen alternativer til medicin, og derfor tog hun den. Men allerede efter et år var bivirkningerne så voldsomme, at hun ikke kunne holde det ud længere. Selv om hendes læge var imod det, stoppede Lyda på medicinen fra den ene dag til den anden. I stedet skruede hun op for sin træning.

– Jeg trænede i forvejen, men ikke nær så meget, som jeg sidenhen er begyndt på. Dengang var det måske en til to gange om ugen.

Blev lavere og lavere

Da Lyda valgte at stoppe med at tage sin medicin, havde hun allerede mistet to centimeter i højden. Noget, der er fuldstændig normalt, når man taler om knogleskørhed, og som medicinen netop skal forhindre. Efter to år uden medicin viste en scanning, at Lyda var faldet yderligere to centimeter i højden, og at hun dermed samlet var faldet fire centimeter.

– Jeg græd hele vejen hjem, for jeg kunne simpelthen ikke forstå det.

Men i stedet for at komme tilbage på medicinen begyndte Lyda at træne endnu mere. Samtidig blev hun også mere bevidst om sin kost og valgte bl.a. at skære alt rødt kød væk, så hun kun spiste fugl og fisk.

I de efterfølgende to år tog Lyda ingen medicin, men det holdt hun hemmeligt for sin læge, som blev noget overrasket, da Lyda pludselig var vokset igen. Hun mente ikke, det kunne lade sig gøre, men det kunne det altså.

– Det havde hun simpelthen aldrig set før, så hun blev meget nysgerrig på det og bad mig forklare, hvordan jeg lever. Og sandheden er jo, at jeg aldrig har haft det bedre.

Stærk, sund og slank

I dag lever Lyda et liv helt uden medicin, og hun mærker absolut intet til sin knogleskørhed. Hvis det står til hende selv, skal hun aldrig tage medicin igen.

Hun har et mantra om de tre s’er: Stærk, sund og slank. Det lever hun efter, og samtidig er det også hendes motivation til at opretholde sin sunde livsstil.

Lyda træner fast fem gange om ugen. To af gangene er det sammen med en personlig træner, én gang træner hun derhjemme på sin crossfit-cykel, og to gange om ugen tager hun sin mountainbike og cykler ned i den lokale svømmehal, hvor hun svømmer 40 baner og efterfølgende træner en time i hallens fitnesscenter. Desuden sørger hun for minimum at gå 10.000 skridt dagligt og ofte mere.

– Min hund, Bella, og så motion, det er det, der giver mig energi. Så når de to ting kan kombineres i form af en lang gåtur, er det det bedste.

Hver morgen begynder Lyda dagen med en portion havregryn med sojamælk og en grøntsags-smoothie. Efter hver træning drikker hun en protein-shake, og i løbet af ugen drikker hun desuden masser af smoothies for at være sikker på at få nok frugt og grønt. Desuden omdanner hun ofte resterne fra grøntsagsskuffen til en gang suppe.

– For nylig var jeg til 40-års fødselsdag hos min søn, hvor der blev serveret helstegt pattegris med flødekartofler. Jeg spiser altså ingen af delene, så jeg havde nogle salater med i stedet, griner Lyda, som også kun ganske sjældent drikker alkohol og spiser sukker.

– For et par år siden bad jeg altid bageren om den hindbærsnitte med mest glasur, men i dag kan jeg næsten ikke spise den slags.

Dog har Lyda svært ved at sige nej til sin mors lagkage med kagecreme, flødeskum og jordbærsyltetøj.

Pull-up i fødselsdagsgave

Sin 60-års fødselsdag fejrede Lyda sammen med sin søn, svigerdatter og sit første barnebarn på motions-feriestedet Club La Santa på Lanzarote. Og så gav hun sig selv en helt særlig fødselsdagsgave.

– Jeg drømte om at kunne tage et pull-up på min 60-års fødselsdag. Og det gjorde jeg. Eller faktisk tog jeg to og en halv. Det var jeg virkelig stolt over.

Et pull-up er en øvelse, hvor man løfter sig selv op over en stang.

Sidenhen har Lyda i øvrigt fået yderligere to børnebørn, og hun sætter pris på at være en aktiv farmor, som kan lege med børnebørnene og være en stor del af deres hverdag.

– Jeg har besluttet, at jeg bliver mindst 104. På den måde oplever jeg alle mine børnebørns 40-års fødselsdage, og hvorfor skulle jeg ikke kunne det? Jeg har ikke ondt nogen steder, og det tror jeg ikke, der er mange på min alder, der kan sige.