Størrelse: S (M) L (XL) XXL
Passer brystmål: 85 (95) 105 (115) 125 cm
Overvidde: 88 (98) 108 (118) 128 cm
Hel længde: 58 (60) 62 (64) 66 cm
Garn: Angel by Permin (70 % kidmohair, 30 % silke; 25 g = ca. 210 meter)
Garnforbrug:
884192/army 3 (3) 4 (4) 5 nøgler
884194/salvie 2 (2) 3 (3) 4 nøgler
Vejledende pinde: Rundp 3,5 mm (60 cm), rundp 3 mm (40 og 60 cm) og strømpep 3 mm
Strikkefasthed: 20 m x ca. 32 p = 10 x 10 cm glatstrik på p 3,5 mm (eller den p, der giver strikkefastheden)
Forkortelser: m = maske(r), p = pind(e), r = ret, vr = vrang, omg = omgang(e), dr = drejet, sm = sammen, arb = arbejdet
Info: Blusen strikkes nedefra og op i tre dele, som herefter sys sammen.
Striber: ☆2 omg/p med salvie, 2 omg/p med army☆. Gentag fra ☆ til ☆.
2 m dr r sm: Strik 2 r sm omkring de bagerste maskeled.
Krop: Slå 216 (244) 264 (284) 304 m op med army og p 3 mm, og strik 10 cm rundt i rib (2 r, 2 vr). På sidste p tages der jævnt ind til 176 (196) 216 (236) 256 m (strik ca. hver 4. og 5. m sammen). Sæt et mærke i starten og efter 88 (98) 108 (118) 128 m.
Skift til p 3,5 mm og fortsæt i glatstrikning og striber efter ovenstående beskrivelse. Når hele arb måler 37 (38) 39 (40) 41 cm, lukkes der af til ærmegab. Sæt et mærke midt på ryggen til at måle efter.
Luk for 3 m på hver side af mærket = 82 (92) 102 (112) 122 m, og strik ryg og forstykke færdig for sig.
Ryg: Strik frem og tilbage, idet der tages yderligere 2 m ind i starten af de næste to pinde. Strik herefter indtagninger således: Fra retsiden strikkes 1 r, 2 r sm, strik til de sidste 3 m, strik 2 m dr r sm, 1 r. Gentag indtagningerne på hver p fra retsiden 7 (9) 11 (13) 15 gange = 64 (70) 76 (82) 88 m tilbage på p.
Når ærmegabet fra mærket måler 19 (20) 21 (22) 23 cm, lukkes de midterste 24 (26) 26 (28) 28 m, og hver side strikkes for sig = 20 (22) 25 (27) 30 m.
Luk på hver p fra halsen for 3,2 m, og luk samtidig til skulderskråning på hver p fra ærmegabet for S: 5,5,5 (M: 5,6,6) L: 6,7,7 (XL: 7,7,8) XXL: 8,8,9 m.
Forstykke: Strikkes som ryggen, til ærmegabet fra mærket måler 9 (10) 11 (12) 13 cm. Luk de midterste 12 (14) 14 (16) 16 m, og strik hver side for sig = 26 (28) 31 (33) 36 m.
Luk på hver p fra halsen for 3,2,2,1,1,1,1 m = 15 (17) 20 (22) 25 m. Luk til skulderskråning ved samme højde som ryggen og på samme måde.
Ærmer: Slå 56 (60) 64 (68) 72 m op med army og strømpep 3 mm, og strik 10 cm rundt i rib (2 r, 2 vr). Sæt et mærke i starten. Slut med 1 omg, hvor der tages 10 m ind jævnt fordelt = 46 (50) 54 (58) 62 m.
Skift til p 3,5 mm og fortsæt i glatstrik og striber efter ovenstående beskrivelse. Tag 1 m ud på hver side af mærket således: 1 r, 1 omslag (laves ved at slå om p, drej omslaget yderligere 2 gange, før det strikkes som 1 m på næste omg), strik, til der er 1 m tilbage på omg, 1 omslag, 1 r. Gentag dette 11 gange på hver 8. omg = 68 (72) 76 (80) 84 m.
Når hele ærmet måler ca. 43 (43) 44 (45) 46 cm (slut samme sted i stribemønsteret som på ryg og forstykke), lukkes til ærmegab.
Luk 3 m på hver side af mærket. Strik frem og tilbage, idet der tages yderligere 2 m ind i starten af de næste to pinde, og strik herefter indtagninger som beskrevet ved ryggens ærmegab, men her kun på hver 2. p fra retsiden (hver 4. p) – 8 (9) 10 (11) 12 gange. Herefter på hver p fra retsiden (hver 2. p) 5 gange = 32 (34) 36 (38) 40 m tilbage.
Herefter lukkes i hver side for 2,2,3 m, og på næste p lukkes de resterende m.
Montering: Sy skuldersømmene sammen med en fast søm. Sy ærmerne i.
Halskant: Med army og rundp 3 mm strikkes m op fra retsiden af arb. Begynd ved højre skuldersøm og strik 7-8 m op i ”rundingen”, strik 1 m op i hver aflukket m på midten, og strik 7-8 m op i ”rundingen”. Langs den lige side (venstre side af forstykket) strikkes skiftevis 1 m op på hver p og på hver 2. p.
Over de øvrige aflukninger strikkes 1 m op i hver aflukket m.
Strik m op i højre side af forstykket som beskrevet til venstre side (der skal være et maskeantal, som er deleligt med 4 m). Strik ca. 7 cm rundt i rib (2 r, 2 vr).
Luk af i rib, og fold halskanten halvt ned, og sy den til. Hæft ender.