Den Vandrende Strikker prikker til vores forestillinger

Han har øvet sig i kunsten at strikke, mens han har gået omkring i de ujævne, brostensbelagte gader i Den Gamle By i Aarhus. Og det er multitasking på højt plan, når han spadserer snakkende ned ad en gade med fuld gang i strikkepindene, mens han på intet tidspunkt sender blikket mod strikketøjet for at sikre sig, at der ikke sniger sig en enkelt fejl ind. Men som 26-årige Kasper Thomsen understreger, er der fra hans side ikke tale om et cirkusnummer.

– Jeg prøver at slå nogle pointer fast, som har historisk relevans. Og den vigtigste er, at mænd har strikket i 500 år. I den forstand er det ikke spor sensationelt, at jeg og nogle få andre mænd strikker i dag. Det overraskende og banebrydende er faktisk, at strik i dag næsten kun er en beskæftigelse for kvinder. En anden historisk kendsgerning er, at man strikkede samtidig med, at man gjorde andre ting. Bønder strikkede for eksempel, når de gik i marken og vogtede får. Ifølge en gammel talemåde er ledige hænder jo dovne hænder, og hvis man kunne beskæftige sig med flere ting på en gang, kunne man tjene en ekstra skilling. Derfor havde mange det simpelthen som et bierhverv at strikke. Tankegangen lever stadig i bedste velgående mange steder i det jyske. Min egen far er eksempelvis både landmand, brandmand og snedker, siger Kasper, der er kendt blandt strikkeentusiaster under tilnavnet Den Vandrende Strikker.

Han er opvokset i Ørum mellem Randers og Viborg, der har fostret så store kulturpersonligheder som komikeren Frank Hvam og sangeren Martin Hedegaard. Og som voksen er han flyttet til Aarhus for at studere to fag, der i mange år har haft hans store interesse, nemlig historie og religionsvidenskab.

– I fremtiden vil jeg gerne være gymnasielærer. Lige nu er jeg i gang med at skrive mit speciale, som lyder titlen ”Strik og køn i praksis i 1800-tallet”, men jeg medtager også eksempler fra både 1700- og 1900-tallet. Det hele hænger jo sammen rent historisk. Jeg er den eneste i Danmark, der forsker i strik og køn.

Og netop når det handler om de nævnte emner, vil Kasper gerne overraske sine medmennesker og vende op og ned på vores vante og fastlåste forestillinger. Dem har vi alle langt flere af, end vi tror, hvilket står klart, når man har talt med Kasper i et stykke tid. Men de strikkende mænd er faktisk ikke svære at finde i historiske kilder og kunst, hvis bare man ved, hvor man skal kigge.

– Eksempelvis kan man se dem på mange malerier. Folk strikkede gerne med små pinde, fordi tøjet skulle sidde tæt. Strikkekyndige vil eksempelvis vide, at en strikkepind i størrelsen 0,75 er meget lille, men dengang var det en almindelig størrelse. På en hel del malerier ses strikketøjet tydeligt. På andre kan man kun lige ane det, og her vil man typisk se de små strikkepinde gengivet af kunstneren som tynde streger i luften.

Endnu mere overraskende vil det nok være for de fleste at høre historikeren udbrede sig om de såkaldte bindestuer. At ”binde” var datidens ord for at strikke.

​– Når man holdt ”bindestue”, blev der kort sagt strikket tøj i rige mængder, og både mænd og kvinder deltog i produktionen. Mange kender fænomenet fra Steen Steensen Blichers novelle ”E Bindstouw”, hvor der bliver fortalt historier under strikningen. Men arrangementerne blev også brugt til andet. Faktisk var de den tids udgave af vore dages dating, fortæller Kasper.

Liv i kludene

Bindestuerne var nemlig en anledning til, at unge fra de forskellige gårde kunne møde hinanden. Og mænd og kvinder blev af egnens ældste bevidst placeret ved siden af hinanden.

​– For at sætte ekstra liv i kludene mundede bindestuen ofte ud i en såkaldt legestue. Og legene havde en undertone, der ikke var helt uskyldig. Man kunne for eksempel nippe strå. Her stod mænd og kvinder skiftevis på en lang række, mens de alle holdt i et langt reb, og så skulle de lade et strå passere ned gennem rækken ved kun at bruge munden. Når der så blev trukket i rebet, kunne det let ske, at nogen kom til at kysse hinanden.

En anden leg gik under navnet ”Faderen og hans piger”.

​– Den ældste tilstedeværende karl stillede sig i midten sammen med alle pigerne. Herefter gik de rundt i lokalet i slangeformation, og når de stoppede ved en ung mand, kunne han vælge en pige, han ville gifte sig med. Parrene gik herefter udenfor i mørket, hvor det hed sig, at de skulle undersøge, om de nu også havde valgt den rigtige. Mange kom tilbage flere gange og valgte om. Der er god grund til at tro, at de fremmødte alle var indforståede med, hvad der foregik, og at der dermed var samtykke fra alle parter. Der findes heller ingen beretninger om, at nogle skulle have været utilfredse med løjerne. Så længe, manden og kvinden kom fra samme sociale stand, var der i øvrigt ret frie rammer til at vælge sin partner med hjertet, fortæller Kasper.

Strikker med kæresten

Selv er han kærester med den jævnaldrende Josefine. Parret fandt sammen i begyndelsen af året, og det foregik på samme måde, som flertallet af nutidens yngre mennesker – og en del ældre – møder hinanden. Nemlig via datingappen Tinder.

​– Hun er gymnasielærer i dansk og engelsk. Og selv om vi brænder for vidt forskellige fagområder, kan man sige, at hun og jeg dermed har en del til fælles. Vi er også begge to glade for at strikke, siger han.

For Kaspers vedkommende er de farverige nørklerier dog faktisk en hobby af relativt nyere dato. Da han i maj 2019 var til jobsamtale i Den Gamle By, var strik ikke en syssel, han havde erfaring med overhovedet.

​– Lederen spurgte, om jeg strikkede, og det måtte jeg svare nej til, hvilket han udtrykte en vis ærgrelse over. For som han formulerede det, ønskede de rent faktisk at have mænd i deres stab, som kunne strikke, da det gav mening set fra et historisk synspunkt. Jeg blev dog ansat alligevel og har haft studiejob derude siden.

I skoleferierne er han på fuld tid og uden for ferierne som oftest væsentlig mindre. Men i dag kan han altså krydre sin formidling af vores fælles historie med historisk korrekte færdigheder udi strikningens kunst.

​– Jeg lærte mig det under corona, hvor vi jo alle skulle holde os hjemme. Men at jeg i dag kan kombinere strik med frisk luft, gør bestemt ikke det hele ringere.