I 2015 gennemlevede Johanne Refseth en krise, der skulle komme til at ændre hendes liv totalt.
– Jeg var ulykkelig af kærestesorg efter et brud. Det var første gang, jeg var gået 100 procent ind i et parforhold uden forbehold, og det var hårdt at opleve, at det alligevel ikke kunne gå. Jeg lå på sofaen og græd i flere måneder, mens jeg lyttede til popsange om ulykkelig kærlighed, husker den nu 39 årige norske psykolog.
En dag så hun dog på sig selv udefra og besluttede sig for at komme videre med sit liv.
– Alle, jeg kendte, havde kærester og planer for deres sommerferie. Desuden havde jeg livet igennem overladt det til andre at bestemme, hvad jeg skulle lave. Nu havde jeg én eneste tanke: Jeg ville ud i naturen, sove i telt og fiske. Når jeg tidligere havde haft den tanke, havde jeg altid skudt den fra mig og sagt til mig selv, at jeg ikke kunne. Men jeg læste en håndbog om friluftsliv og nåede frem til, at der ikke var noget svært i at sove udendørs. Stort set alt andet var sværere.
Hendes første nat i telt i et mennesketomt hjørne af Nordmarka ved Oslo var dog ikke behagelig. Hendes fantasi løb løbsk med tanker om øksemordere, voldtægtsmænd og andre drabeligheder fra gyserfilmens verden.
– Men da jeg vågnede tidligt næste morgen i solskin og tilberedte min første kop kaffe på min primus, blev jeg opfyldt af verdens bedste følelse. Og jeg vidste med mig selv, at det bare var det her, jeg skulle, siger hun.
Efterfølgende fortsatte Johanne med at udfordre sig selv, og friluftslivet med rygsæk, telt, sovepose og fiskestang blev en betydelig del af hendes liv.
– På det tidspunkt var jeg ansat på fuld tid hos Stiftelsen Alternativ til Vold, hvor jeg som psykolog arbejdede med mennesker, der havde vanskeligt ved at styre deres vrede. I 2017 ændrede jeg navnet på min Instagram-profil, som nu kom til at hedde ”Psykolog med sovepose”. Her deler jeg gratis blogposter om letforståelig, anvendelig psykologi sammen med billeder og videoer fra mit friluftsliv. Sideløbende holder jeg foredrag og workshops, fortæller Johanne, der fortsat har en enkelt dag om ugen, hvor hun på klassisk vis tager imod klienter på sit kontor i Oslo.
”Psykolog med sovepose” er ligeledes titlen på Johannes bog, som forlaget Lindhardt og Ringhof for nylig har udgivet på dansk. I bogen redegør hun for sin filosofi om, at naturen og det udendørs liv har en helende og positiv indvirken på psyken. Og med psykologens egne ord hænger det kort fortalt sammen på følgende måde:
– Som mennesker har vi en masse følelser, der hjælper os til at bearbejde vores oplevelser og knytte bånd til hinanden. Men det er ofte sådan både i samfundet og i de små hjem, at nogle følelser ses som mere ok end andre. Det kan føre til, at vi holder de følelser, der ikke er accepterede, på afstand. Det sker ved, at kroppen aktiverer en anden reaktion, der overdøver følelsen. Man mærker ikke selve følelsen, men oplever i stedet, at man bliver anspændt, får urolig mave eller mister koncentrationen. Det føles ubehageligt og kan medføre, at man forsøger at undgå alt, hvad der vækker følelser, ved for eksempel at overtænke, holde gode relationer på afstand eller ikke turde gøre de ting, som gør en lykkelig.
Johanne understreger, at hun her ikke taler om de ekstreme tilfælde, men om ganske almindelige, dagligdags problemer, som alle kender fra deres eget liv.
– Mange kan for eksempel nikke genkendende til følelsen af at blive anspændt i nakken op til jul, hvor huset er fyldt med familiemedlemmer. Højtiderne vækker ofte stærke følelser i os, men på grund af det før omtalte reaktionsmønster, mærker vi måske ikke følelserne, men kun anspændtheden. I stedet for at mærke, at vi savner moster Ruth, bliver vi kort sagt mere stressede end nødvendigt.
Ophold i naturen kan imidlertid medvirke til, at følelserne bliver lettere tilgængelige.
– Naturen virker stressreducerende på kroppen og mindsker dermed også tit de kropslige reaktioner, der holder følelserne nede. For eksempel kan der blive løst op for spændingerne i nakken, så det bliver lettere at mærke, hvad man egentlig føler. Det er spændende set fra en psykologs synspunkt, fordi vi gennem terapi faktisk bruger enorme mængder tid på at få folk til at slappe af og give plads til deres følelser. I naturen ser processen ud til at foregå helt af sig selv, siger Johanne, der på flere måder kan siges at have særlig tilknytning til Danmark.
Først og fremmest har hun i perioden 2003-13 boet i Aarhus, hvor hun fik sin uddannelse.
– Jeg startede faktisk med at studere musik, inden jeg kastede mig over psykologstudiet. Og så havde jeg undervejs et års afstikker til Canada, hvor jeg var i praktik hos Allan Abbass, der er professor i psykiatri og psykologi og en af verdens bedste inden for de retninger af psykologien, som jeg selv beskæftiger mig med.
Derudover er hun kærester med danske Markus, der er ansat på universitetet i Oslo og forsker i livsstilsfaktorer i forbindelse med tarmkræft. Parret bor i Oslo-forstaden Eiksmarka og har datteren Emma Birgitte på fire et halvt år. Og de mødtes faktisk på et tidspunkt, hvor Johanne bestemt ingen planer havde om at gå ind i et kærlighedsforhold.
– I forbindelse med min kærestesorg i 2015 havde jeg besluttet at holde et helt ”mandefrit” år. Men efter 10 måneder mødte jeg Markus via en ven, der også er dansker, og som jeg trænede crossfit sammen med. Han havde fået den idé at bevise over for mig, at træningscenteret vrimlede med enlige mænd. En dag havde han derfor inviteret fem af sine mandlige singlevenner med. Markus var en af dem, og jeg blev interesseret i ham, fordi han var afslappet omkring sit udseende og gik i slidt T-shirt. Et stykke tid senere blev det alvor, da vi begyndte at kysse hinanden på en skitur, fortæller hun.
Johanne har i dag mellem 30 og 50 nætter om året, hvor hun overnatter i det fri og kombinerer det med at lave videoer og tage billeder til sin Instagram-profil. Men hun er ikke altid alene, når hun nyder naturens ro.
– Da jeg begyndte at dyrke udelivet, fattede mine veninder også interesser for det. Vi er en gruppe på fem kvinder, der indimellem tager af sted. Somme tider har vi endda vores børn og hunde med.