Æggekage med ristede svampe

Torsdag, 1. november 2012
af Redaktionen
Skøn og nem ret fra Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub

Slankende opskrifter fra Familie Journals Slankeklub

Hver uge får du masser af gode opskrifter til en sund kost i Familie Journal. Vi har også samlet 10 opskrifter til en sund kost i galleriet i bunden af artiklen. Tag et kig, og bliv inspireret til en sundere livsstil!

Slankende opskrift på æggekage med ristede svampe

(4 pers.)

200 g blandede svampe
4 æg
2 dl letmælk
300 g kartofler
10 g smør
2 løg
1 fed hvidløg
1 tsk. fennikelfrø
Salt og peber
1 bdt. purløg
100 g syltede rødbeder
4 tsk. sennep
4 skiver rugbrød

Tilbehør
Salat og rødbeder

Rens svampene og skær dem i skiver. Pisk æg og letmælk sammen og krydr med salt og peber. Skræl kartoflerne og skær dem i tern på ca. 1 cm. Smelt smørret på en pande, der kan tåle at komme i ovnen, kom svampene på og steg dem gyldne. Kom kartoflerne på panden. Hak løg og hvidløg fint og kom dem på panden. Tilsæt fennikelfrøene og lad det hele stege i 5-10 min., til kartoflerne har en let gylden overflade, tag panden af blusset. Krydr med salt og peber, hæld æggemassen over. Sæt panden i ovnen ved 160° og bag æggekagen færdig i 12-15 min. Server med salat, rødbeder og rugbrød.

Energi-information pr. portion
Energi 1480 kJ/354 kCal

Protein: 20 g
Kulhydrater: 48 g
Kostfibre: 4 g
Fedt 8 g

Flere sunde opskrifter

Vil du have mere inspiration til en sund kost? Så tag et kig i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet endnu flere sunde opskrifter.

10 slankende opskrifter