Familielægen
Kan min baby vaccineres mod RS-virus inden jul?
Jeg har en del udflåd fra skeden, og jeg er ofte nødt til at have trusseindlæg i. Det er ret generende. Min læge har undersøgt mig og siger, at alt er normalt.
Men er det virkelig normalt at skulle bruge trusseindlæg, når man ikke har menstruation?
Jeg er 35 år og har født to børn. Jeg gør meget ud af min personlige hygiejne, så jeg mener ikke, at det kan være dér, problemet ligger.
Er der noget galt med mig, og kan jeg gøre noget?
Mange hilsner X
Alle kvinder har udflåd. Nogle mere end andre. Normalt udseende udflåd er som regel gulligt eller hvidligt og lugter en anelse surt. Udflåddet stammer fra slimhinden i skede og livmoder.
Hvis du vasker dig meget ofte og bruger skrap sæbe, kan det faktisk irritere slimhinden i skeden og resultere i øget produktion af udflåd.
En anden årsag til meget udflåd kan skyldes ubalance i skedens normale bakterieflora. Her kan stikpiller med mælkesyrebakterier muligvis genoprette den naturlige balance. Disse stikpiller fås som håndkøb.
Hvis udflåddet ændrer sig markant i lugt og udseende, eller hvis det begynder at klø eller svie, kan det skyldes tilstande, som lægen bør involveres i. Det kan være symptom på svampe- eller bakterieinfektion.
Men når nu din læge har undersøgt dig og erklæret, at forholdene er normale, så mener jeg ikke, der kan være noget galt. Jeg vil derfor foreslå en behandling med de omtalte stikpiller, samt at være forsigtig med brugen af sæbe.
Hilsen Lotte
Kan min baby vaccineres mod RS-virus inden jul?
Gode råd mod hælspore
Hvor ofte er det normalt at skifte ble på en baby?
Hashimotos sygdom
Forskellige typer øreflipper
Gode råd mod lægkramper
Hvad skyldes smerter i underlivet efter overgangsalderen?
Hvordan forbereder vi os bedst på en krise med vores forråd?