Ny viden: Personer med høj vægt diskrimineres

Fredag, 24. maj 2024
Stine Troense
Foto: Nationalt Center for Overvægt. Fotograf Tania Nørgaard.
For små seler, for spinkle stole og for smalle parkeringsbåse er udtryk for vægtstigmatisering, som kan være sundhedsskadeligt. Har du selv fordomme om personer med høj vægt?
Vægtstigmatisering finder sted alle vegne.

Udsættes personer med høj vægt for bevidste og ubevidste fordomme og diskrimination på grund af deres kropsstørrelse? Og hvad betyder denne form for vægstigmatisering for deres helbred?

Det svarer Vidensråd for Forebyggelse på i en ny rapport. Her får du hovedpointerne – og gode råd til at undgå vægtstigmatisering.

Ja, vægtstigmatisering er hyppigt forekommende i Danmark. Faktisk ligger vi højt, når vi sammenligner os med en lang række andre lande, og det viser sig, at vægtstigmatisering finder sted alle vegne, hvor vi færdes i hverdagen.

Det gælder de nære relationer, i skole- og uddannelsesinstitutioner, på arbejdsmarkedet, i sundhedsvæsnet, populærkulturen og medierne.

Hvad er vægtstigmatisering?

Det er negative holdninger, følelser og adfærd rettet mod mennesker med høj vægt.

Det er f.eks. vægtstigmatisering, hvis en person med høj vægt:

  • får elevatorblikket af en anden person eller en kommentar, som ”luk munden og let røven”
  • fravælges til et job eller en opgave på grund af sin størrelse
  • ikke har mulighed for at købe tøj i en størrelse, der passer, eller ikke kan passe selen i en bil eller et fly
  • får at vide, at han/hun ikke bør spise mere dessert
  • ikke får tilbudt samme behandling i sundhedsvæsnet som andre
  • ikke kan blive forsikret på grund af sit BMI
  • uopfordret får vægttabsråd fra sin læge, selv om grunden til konsultationen er knæsmerter eller noget psykisk
  • fortæller sin anonyme historie til en avis eller et ugeblad, som illustrerer artiklen med et billede af en model, der f.eks. har et målebånd om livet, spiser en burger eller uden et hoved (og dermed en identitet)
  • bliver vejet af skolesundhedsplejersken, selv om anledningen til besøget er en forstuvet fod eller spørgsmål om pubertet

Eller sagt med Vidensråd for Forebyggelses egne ord:

”Vægtstigmatisering er en betegnelse for negative stereotyper rettet mod personer, der adskiller sig fra de dominerende normer for kropsvægt”.

Hvorfor skriver vi ”høj vægt” i stedet for ”overvægt”?

Overvægt kan indikere, at der er en bestemt vægt som er normal – og at overvægt (og svær overvægt) dermed er for meget og forkert.

”Høj vægt” er altså Vidensråd for Forebyggelses (og vores) forsøg på at bruge et mere neutralt udtryk – og dermed undgå vægtstigmatisering.

Et folkesundhedsproblem

Sundhed handler om at undgå fysisk sygdom og være i mental trivsel, hvis vi læner os op ad WHO's sundhedsdefinition.

Det gør Vidensråd for Forebyggelse, og derfor er rapportens udgangspunkt også, at vægstigmatisering er et folkesundhedsproblem, der bør tages alvorligt og skal forebygges.

Vedvarende vægtstigmatisering har mange konsekvenser for den enkelte.

Vægtstigmatisering kan bl.a. føre til:

  • at personen med høj vægt får mindre lyst til at bevæge sig og dyrke motion
  • at personen med høj vægt udvikler en spiseforstyrrelser som tvangsoverspisning (BED)
  • at personen får lavt selvværd, angst, depression og oplever ensomhed
  • at personen vender sine negative oplevelser mod sig selv

Personer, der bliver udsat for vedvarende vægtstigmatisering, kan føle sig forkerte og set ned på, og vægtstigmatisering kan munde ud i, at personen begynder at se på sin egen vægt og kropsstørrelse som noget skamfuldt og vedkommendes egen skyld og ansvar.

Det kan medføre selvstigmatisering, som også er en trussel for den enkeltes sundhed og trivsel.

Hvad kan vi gøre for at undgå vægtstigmatisering?

Vægtstigmatisering er noget, vi alle – bevidst eller ubevidst – praktiserer i vores hverdagsliv, og en øget bevidsthed kan derfor gøre en forskel, så personer med høj vægt får samme respektfulde behandling som alle mulige andre personer.

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse lister en række handlingsanvisninger til kommuner, uddannelsessteder, sundhedsvæsnet, arbejdspladser og politikere.

Et af løsningsforslagene retter sig mod lovgivningen og går på, at vægtstigmatisering inkluderes i forskelsbehandlingsloven på lige fod med køn, race og seksualitet for at forhindre forskelsbehandling på arbejdspladsen.

Sådan kan vi undgå vægtstigmatisering

Det tager tid at ændre sin egen adfærd og sine synspunkter, men der er flere lavthængende frugter, vi kan gribe ud efter i kampen mod vægtstigmatisering.

Det, du og jeg kan gøre nu for at undgå at vægtstigmatisere vores venner, familiemedlemmer, kollegaer og personer, vi ikke kender, er med andre ord til stede.

Vi kan bl.a.:

  • tænke over, hvordan vi taler om og til personer med høj vægt. Siger vi ”overvægt” eller det mere neutrale ”høj vægt”?
  • undgå at komme med uopfordrede slankeråd
  • stoppe med at antyde (med ord eller kropssprog), at personer med høj vægt spiser for meget eller forkert – eller burde bevæge sig mere
  • overveje, om vi er gode forbilleder? Eller taler vi grimt om vores egen eller andres kroppe foran vores børn og unge?
  • opsøge viden om, hvad der påvirker vægtstigning og dermed blive klar over, at vægtøgning ikke handler om manglende vilje fra personens side, men derimod om strukturer og sociale og kulturelle fordomme, som den enkelte ikke har indflydelse på
  • sørge for at blive klogere på, at det ikke nødvendigvis er hverken usundt og helbredsskadeligt at have en høj vægt

Der er ganske vist, en statistisk risiko for visse sygdomme relateret til høj vægt, men det er ikke det samme som at sige, at det er den høje vægt, der er problemet, og at løsningen er vægttab.

For det er ikke sådan, at risikoen nødvendigvis falder, hvis man taber sig. Alle slankekursstudier og analyser viser entydigt, at vi ikke får mindre hjertekarsygdom eller færre komplikationer til type 2-diabetes ved at tabe os.

Læs den nye rapport om vægtstigmatisering her.

Kilder: Rapporten ”Vægtstimatisering – forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer” af Vidensråd for Forebyggelse, vægtneutral diætist Inger Bols og læge/forsker Rasmus Køster-Rasmussen og ncfo.dk.