Maria har droppet at være på slankekur: Jeg føler, det har reddet mit liv

50. Dét er det antal kure, Maria Lundberg gætter på, hun har været på i sit 47-årige liv. Hun har bl.a. været på pulverkur, suppekur, juicekur, forsaget hhv. fedt, kulhydrater og sukker samt fulgt Vægtvogternes pointsystem. Og målet var klart: Maria ville være tyndere.

– Jeg har altid været bevidst om, at jeg er større end andre. Og jeg har følt mig for stor, siden jeg var barn. Da jeg var teenager, gik jeg på min første slankekur. Siden har det kun været i få perioder, f.eks. et au pair-ophold i Frankrig og under mine to graviditeter, hvor jeg ikke har spist efter bestemte regler, siger Maria.

I ungdomsårene var kurene et forsøg på at leve op til idealet om, at den tynde krop er den bedste. Siden, da Maria blev gift og fik børn, var det sundhed, hun var mest optaget af:

– Jeg følte, jeg burde blive mindre, for jeg troede, jeg ville blive syg og måske endda dø af min høje vægt. Det var det, jeg frygtede og som fyldte i medierne.

Vægten stod stille

Selv om Maria var motiveret, når hun gik i gang med en ny kur, og også fulgte den nøje i ofte mange uger eller måneder, skete der ikke ret meget på badevægten.

– Jeg tabte mig typisk fem til 10 kilo, så gav jeg op, og tog det hele og mere til på. Min vægt steg stille og roligt i takt med mine kure. Det var som en trappe med plateauer, siger Maria, der har en fornemmelse af, at hun har ”sultet sig tyk”.

Fra 2016 til 2017 var Maria en del af et klinisk forsøg om at holde et vægttab, og hun gik bl.a. til kontrolvejninger, som fik hende til at stramme sig ekstra an, fortæller hun. Hun tabte sig da også 20 kilo og var glad og stolt, for nu lå vægten endelig der, hvor hun ønskede den, og den var stabil i en periode på et par år.

Men så skete der noget.

Af praktiske årsager flyttede Marias mand og deres søn på dengang 12 år til Rødovre, mens hun selv og deres datter på dengang 17 år blev i Nivå.

– Det var barskt at blive adskilt fra halvdelen af min familie i hverdagene, og så kunne jeg ikke holde min kur mere. Jeg gav slip og på fem måneder tog jeg alle kiloene på igen, siger Maria.

Vægtøgningen og den fart, den var sket med, chokerede hende. Hun følte sig med egne ord ”fuldstændig ude af kontrol”. Og det ansporede hende til at opsøge en psykoterapeut, som hun gik hos i flere år, og som bl.a. talte med hende om overspisning og grænsesætning.

– Jeg lærte at sætte grænser for nogle bestemte personer i mit liv, og det var virkeligt godt for mig. Men mit forhold til mad ændrede sig ikke, siger Maria og fortsætter:

– På det tidspunkt fyldte mad 90 procent af mine tanker. Når jeg var på kur, handlede det om at være dygtig til at sige nej, og når jeg ikke var på kur, handlede det om alt det, jeg burde gøre anderledes. Til sidst kunne jeg ikke spise et æble uden dårlig samvittighed! Jeg var træt af, at mad skulle fylde så meget og være så komplekst.

Endelig madro

Da Maria i 2021 faldt over bogen ”Intuitiv spisning”, der er et fundament i tilgangen vægtneutral sundhed, tog hun tilløb og opsøgte i slutningen af 2021 forfatteren, Inger Bols, der er også Danmarks første vægtneutrale diætist.

– Der var nødt til at ske noget nyt. Jeg var bange for, at jeg var ved at spise mig selv halvt ihjel. Jeg troede, at det var det, jeg spiste, og det, jeg vejede, der udgjorde min sundhed. Eller mangel på samme. Nu ved jeg, at der er et stort spænd i sundhed. Og at jeg ikke nødvendigvis er mere usund end alle mulige andre, bare fordi jeg er tyk, siger Maria.

Hos diætisten fandt Maria ud af, at hun ikke led af en spiseforstyrrelse (tvangsoverspisning), snarere en ”slankekursforstyrrelse” afledt af årtierne, hvor næsten alt drejede sig om vægttab.

– Det var noget af en omstilling, jeg tog hul på. Det første, jeg blev bedt om, var at spise morgenmad. Det var død­svært, for jeg har i mange år ikke spist før langt over middag. Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke var morgenmadstypen og var stolt, når jeg havde trukket den til klokken 14, siger Maria.

Sundhed er meget mere end et tal på badevægten. Med Familie Journal nr. 1 får du et helt tillæg om vægtneutral sundhed. Læs med allerede fra den 30. december 2023.

Hun forsøgte dog, og langsomt fik hun nemmere ved at spise lidt, når hun stod op, og hun begyndte så småt at registrere og handle på selv de helt små sultsignaler fra sin krop. I det hele taget blev hyppige måltider en del af løsningen på Marias svære forhold til mad, men helt i mål er hun ikke.

– Morgenmad er stadig et kompliceret måltid for mig. For jeg føler sult, sommetider allerede klokken syv, men jeg har ikke appetit. Til gengæld oplever jeg ikke kvalme eller halsbrand mere. Det har jeg lidt af i årevis, men nu ved jeg, at det var min krops måde at bede om mad på, siger Maria og fremhæver en anden stor gevinst:

– Tidligere kunne jeg trille hjem efter f.eks. running sushi, nu stopper jeg, når jeg er behageligt mæt.

At give alle madvarer lige stor værdi er en anden øvelse, Maria har taget til sig, og som har betydet, at hun i dag har fundet den madro, hun har længtes efter. Men nemt var det ikke i begyndelsen.

– Når man som jeg har brugt op til 35 år på at indoktrinere sin hjerne til, at der er noget, der er tilladt og noget, der er forbudt, er det svært pludselig at skulle tænke, at alt er okay at spise. Men nu har jeg lært det og har ofte chokolade liggende, som jeg spiser lidt af, hvis jeg får lyst, siger Maria.

Hun beskriver det som en kæmpe lettelse at have frigivet hjernekapacitet til andet end mad, og hun har næsten altid et svar parat, hvis ”slankekurshjernen” skulle dukker op og dømme hende:

– Når den siger: ”Det kan ikke passe, du skal spise, når du er så tyk”, svarer jeg: ”Tak for input, men ellers tak”, og kommer videre.

Passer på sig selv

Selvomsorg er også en vigtig del af vægtneutral sundhed, og netop det at passe på sig selv er noget, Maria prioriterer højt.

– Jeg har altid læst meget, men det har i mange år været forbundet med dårlig samvittighed og skam, fordi jeg som barn fik at vide, at jeg burde læse noget mindre og bevæge mig noget mere. Nu har jeg gjort læsningen til mit sande frirum, siger Maria, der arbejder med at oversætte bøger til dansk fra bl.a. engelsk og svensk.

Maria mediterer også flere gange ugentligt for bl.a. at træne sin evne til at fordybe sig og mærke efter, hvordan hun har det.

I dag føler Maria sig glad og godt tilpas med sin kropsstørrelse, fortæller hun.

– Du kan ikke se det på mig, men jeg tror, min mand og mine børn kan mærke, at jeg hviler mere i mig selv og i min krop. Og jeg ved, at mit selvbillede har ændret sig. Får jeg ondt i ryggen, tænker jeg nu, at jeg måske har siddet for længe eller sovet forkert. Tidligere ville jeg have skældt mig selv ud og givet min vægt skylden for smerterne, siger Maria.

Ja, hun føler faktisk sommetider, at det afslappede forhold, hun har fået til mad og sin kropsstørrelse, har reddet hendes liv:

– Det lyder dramatisk, men det gør bare ikke nogen noget godt at gå og føle sig uduelig hele tiden. Det gør det bare ikke.