Venskaber for livet

Det er det vigtigste i livet at være knyttet til en ven, man kan tale fortroligt med.

En ven, man kan dele det bedste eller det værste i sit liv med og mærke, hvordan det styrker båndet mellem to mennesker.

Men det går ikke altid som efter en snor for alle mennesker. Der er ingen tvivl. Hvis vi skal ensomheden til livs, må vi gøre, hvad vi kan for at styrke netværket omkring de svageste grupper, og vi skal samtidig dyrke vores egne venskaber.

Du skal vande dine blomster, du skal passe din have, men du skal i den grad også passe på dine venner. Fordi et venskab skal dyrkes, så det holder og glæder.

Vi ved alle, at man kan miste venner. Venner, der rejser langt væk, venner der dør, og det sker, at der er venner, man ikke længere ser af forskellige grunde. Med alderen kunne man tænke sig, at kredsen af venner blev udtyndet.

Heldigvis har jeg set en opgørelse, der viser, at selv langt op i alderen danner man nye venskaber.

Det er vigtigt at tænke på, fordi mange ville tro, at det er umuligt at finde erstatning for dem, der faldt fra. Men sådan er det heldigvis ikke. Især ikke hvis vi erkender det og selv tager initiativet.

Vi bliver nødt til at lade os involvere i nye kredse og i nye sammenhænge. Det kan give uventede muligheder.

Jeg er bestemt ikke stjernetyder, men mine egne erfaringer siger mig, at hvis man udfordrer sig selv, venter der muligheder, man ikke troede ville findes.

Jeg fik en besked fra en bekendt, som jeg havde mødt på et refugium i Syditalien. Vi deltog begge i en afskedsaften på et kloster i Scala, Italien. Han som refugiegæst og jeg som gæst udefra.

Vi faldt straks i en lang og dyb samtale, mest om hvordan livet blev levet af os nordboere i syden og de gode udfordringer, vi blev udsat for.

Men også om de udfordringer, der var i det danske rigsfællesskab, fordi han netop var fra en af de nordatlantiske øer. Vi aftalte at mødes, men ingen af os fik i vores dagligdag mulighed for at virkeliggøre et nyt møde.

Og så pludselig to år efter lå der en besked i min indbakke. Kan jeg komme forbi til en kop kaffe? Jeg svarede straks, at med mig blev det altid te, og at han ville blive en kærkommen gæst.

Der er altid plads til en ny ven. For det beriger os og giver os nye udfordringer, og så kan vi blive overraskede og glæde os over de nye spændende aspekter, som livet byder os.

Se tilbage og tænk på, hvor mange af dine venskaber, der har holdt livet ud. For de fleste mennesker er det overraskende mange, men tænk også på, at for de, der falder bort, ligger der nye muligheder foran os.

For vi skal både have venner for livet og venner i livet. Dyrk dem, opsøg dem og knyt dem tæt ind til dig.