I efteråret 2020 stod Emil Krassél på dengang 12 år og hans mor, Ea Krassél, i deres køkken. De er i tvivl om, hvorvidt de bagte kage eller lavede aftensmad, men de husker begge, hvad de snakkede om.
– Emil fortalte om en dreng fra skolen, som jeg også tidligere havde hørt en del om. Og Emil gjorde det på en måde, som fik mig til at spørge: ”Er han sød eller sød-sød”, siger Ea på 42 år og kigger på sin ældste søn.
Emil smiler, for selv om det ikke er alt, mødre skal blande sig i, når man er på vej til at blive teenager, er det rart, at de har en vis føling med, hvad der rører sig.
– Det var en stor lettelse at snakke med min mor om, hvordan jeg havde det. Jeg begyndte faktisk at græde, fordi det var så rart at dele min hemmelighed, siger Emil.
Ea fortæller, at hun gav ham et stort knus og sagde noget i retning af ”det vidste jeg jo godt”. For det kom faktisk ikke bag på hende, at Emil er homoseksuel.
– Det har jeg haft på fornemmelsen, siden han var omkring tre år. Det er svært at sætte en finger på, hvad det var, der fik mig på tanken. Der var en slags feminin … energi over Emil, og jeg har i mange år sagt til min mand, Karl, at Emil en dag ville komme hjem med en dreng, mens Karl var mere ”ja, lad os nu se”, siger Ea.
Spørgsmålet er så, hvordan Karl havde det med, at hun fik ret?
– Karl har nok skullet vænne sig mere til tanken om, at Emil er til drenge. Jeg havde set det komme og var derfor mere afklaret. Men vores børn må komme hjem med dem, de vil. Ingen problemer i det, siger Ea.
Hun prøver altid at være så fordomsfri som muligt, fortæller hun, og fordi hun tidligt havde en fornemmelse af, at Emil var homoseksuel, har hun gennem hans opvækst gjort ekstra meget ud af at vise ham og hans tre yngre brødre, at hos familien Krassél er rammerne vidde.
– Vi har talt meget om, at folk er forskellige. Og at man kan forelske sig i det samme køn eller det andet køn, og begge dele er okay. Jeg ville ikke pådutte Emil noget, for han skulle selv være klar, og jeg kunne jo også tage fejl af hans seksualitet, men jeg ønskede at markere, at hos os rummer vi det hele, siger Ea.
Faktisk var Emils mor og far ikke de første, han fortalte om sin seksualitet. Cirka et halvt år inden fortalte han det til sin kammerat – efter et lille tilløb.
– Under coronanedlukningen i foråret 2020 sad jeg og lavede lektier, da det slog mig, at jeg ikke var til piger. Jeg ved ikke, hvorfor det lige var der, jeg blev så bevidst om det. Så brugte jeg tiden hjemme til at gå og tænke lidt mere over det, siger Emil.
Da skolen åbnede nogle uger efter, følte han sig ikke kun sikker i sin sag, han var også klar til at indvie sin ven i den.
– Jeg sagde til ham, at jeg kunne lide drenge. Min ven vidste ikke så meget om det og var lidt nysgerrig, og så skulle vi ud til frikvarter. Det var lidt mærkeligt at sige det højt, efter jeg havde gået med det selv så længe, men det var også rart, siger Emil.
Det er nu fire år siden, Emil fortalte sin kammerat, og siden sine forældre, om sin seksualitet. Han er ikke længere en usikker dreng i 5. klasse, men en moden fyr, som lige er begyndt i gymnasiet.
Han er også begyndt at bage igen. Efter sin deltagelse i tv-programmet ”Den store juniorbagedyst” trængte han til en pause, men nu er bagelysten tilbage, og han fortæller gerne om den kage, han næsten er blevet lidt berømt for at have bagt. En såkaldt spring-ud-medalje, der havde regnbueflagets farver i fondant, fordi Emil gerne vil hylde forskellighed og modet til at være sig selv.
– Jeg havde ikke noget imod at sige på tv, at jeg er homoseksuel. Det er jeg jo, og de andre deltagere havde også nogle ret personlige kager og historier. Så da Joakim, værten, spurgte til min kages udseende, svarede jeg bare. Det var fint, siger Emil.
Ea fortæller, at hun og Emil inden optagelsen havde været i dialog med DR om, hvorvidt han kunne bage spring-ud-kagen.
– Det mente de godt, han kunne. Det var Emils egen idé, og ”Den store juniorbagedyst” er ikke et børneprogram, men et familieprogram, og måske kunne Emils kage give anledning til nogle gode snakke om diversitet ude i stuerne, siger Ea.
Og bortset fra negative kommentarer på en artikel, som DR publicerede efter programmet med Emils kage, har han da også kun fået kærlighed og ros for at stå frem. Særligt på Emils egen Instagram har børn og unge givet udtryk for, hvor sej og inspirerende han er.
– Der er ikke så mange, der i en tidlig alder fortæller om deres seksualitet, og Emil har savnet nogle at spejle sig i, så kan han selv fungere som en rollemodel for nogle, er det dejligt, siger Ea og giver ordet til Emil.
– Der er flere, der har spurgt mig, hvordan jeg vidste, at det rigtige tidspunkt til at springe ud på var kommet. Men jeg tror ikke, der er et perfekt tidspunkt at sige det på. Jeg gik selv og ventede på det, indtil jeg bare sagde det i skolen sådan lidt tilfældigt. Jeg tror, jeg havde en fornemmelse af, at det ville gå godt.
Han skilter ikke med sin seksualitet, men på opfordring kommer han gerne med et råd til unge, der gerne vil have, at deres forældre ved, hvad der er på spil.
– Sig det til en ven eller veninde først. Så har du hørt dig selv sige det højt og testet den andens reaktion. Så virker det måske mere naturligt næste gang, du siger det, siger Emil.
Også hans nuværende omgangskreds har taget godt imod, at han er homoseksuel. Mange vidste det i forvejen, andre hørte det i forbindelse med ”Den store juniorbagedyst”. Det er ikke noget, der fylder, fortæller Emil.
– Det er faktisk mest Emils ældste lillebror, Bertram på 12, der har måttet høre for, at ”storebror er bøsse”. Men det har han taget med oprejst pande, indskyder Ea.
– Ja, han er fuldstændig ligeglad, siger Emil.
Emil har en bekendt, der er lesbisk, men ellers er alle hans venner heteroseksuelle, så vidt han ved, og i Randers er der ingen tilbud til unge, der som Emil bryder med normerne for køn og/eller seksuel orientering. Men det er der 30 minutter derfra hos AURA, et fællesskab for LGBT+ personer under 18 år.
– Da jeg var 13, satte min mor mig på et tog til Aarhus for at møde andre unge, der skiller sig ud fra mængden. Vi snakkede og spillede brætspil. Det var rart at se, at jeg ikke var den eneste, der var ung og homoseksuel, men fem gange var nok, så ville jeg ikke komme der mere, siger Emil.
Ea bryder ind, for hun husker ordret, hvad Emil sagde, da han sidste gang kom hjem fra AURA: ”Jeg er jo også mere end min seksualitet”.
Ea mener, at Emil er godt rustet til at klare det had og de udfordringer, homoseksuelle desværre stadig kan risikere at møde, men hun kan alligevel ikke sige sig fri for at være lidt bekymret som mor.
– Unge i dag stikker i alle mulige retninger; du kan være homoseksuel, transseksuel, biseksuel og alt muligt andet, og unge er meget åbne og imødekommende. Men min egen generation og især ældre generationer er ikke altid så rummelige. Og man hører jo stadig om overfald og grimme tilråb, hvis f.eks. to drenge holder hinanden i hånden på gaden. Det kan godt bekymre mig, siger Ea.
Emil selv er ikke bekymret. Han har det godt, drømmer om en dag at flytte til København og tager sig ikke af, at familiens ældste medlemmer helst taler om andre emner end hans seksualitet.
Ea nikker. Dem om det. Men bliver det nødvendigt, er hun klar til at tage både sin søn og sin egen dømmekraft i forsvar.
– Der var en person, som blev meget gal på mig og satte spørgsmålstegn ved, om jeg passede godt nok på Emil, og om han overhovedet kunne vide sig sikker i sin seksualitet, når han er så ung. Men jeg føler faktisk, jeg passer på Emil ved at tage ham alvorligt, og kommer han hjem en dag og siger, at nu er han til piger, er han selvfølgelig mere end velkommen til dét, siger Ea.
At hun fik skældud for at have Emils ryg, da han fortalte, at han er homoseksuel, bekræfter hende faktisk kun i, at hun gør rigtigt i at tage bladet for munden sammen med Emil.
– Der er et behov for at vise, at unge mennesker tidligt i livet kan være klar over, hvem de er, og hvad de kan lide. Så de ikke behøver at vente med at springe ud, til de er 25 eller 40 eller har et forlist ægteskab bag sig, siger Ea.
Og sidder du og spekulerer på, om der er en heldig dreng derude, der har vundet Emils hjerte, kan du roligt spekulere videre. Nogle ting er stadig for store for Emil at dele. Og drengen, der engang var sød-sød? Han har længe bare været sød.