Størrelser: S (M) L (XL)
Overvidde: 86 (94) 100 (108) cm
Hel længde: 53 (55) 57 (59) cm
Garn: Hannah by Permin
Garnforbrug: 3 (4) 4 (5) ngl fv. 880103 Lyseblå
Vejledende pinde: Rundp 3 mm (60 og 80 cm)
Strikkefasthed: 28 m x 42 p hulmønster på p 3 mm = 10 x 10 cm
Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, p = pind, omg = omgang, arb = arbejdet, dr = drejet, sm = sammen, kantm = kantmaske, indt = indtagning, db-indt = dobbelt indtagning
Info: Blusen strikkes nedefra og op i fire dele, der syes sammen. Til sidst strikkes ribkanten i halsen.
Når der tages ind eller ud i hulmønster, er det vigtigt, at antallet af omslag og indtagninger i hulmønsteret er identisk.
Indtagninger: 1 enkelt-indt i begyndelsen af p: 1 kantm i r, tag 1 r løs af, 1 r, og træk den løse m over.
1 enkelt-indt i slutningen af p: Strik hen til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 kantm i r.
1 db-indt i begyndelsen af p: 1 kantm i r, tag 1 r løs af, strik 2 m r sm, og træk den løse m over.
1 db-indt i slutningen af p: Strik hen til de sidste 4 m, 3 m r sm, 1 kantm i r.
Ryg: Slå 118 (130) 138 (150) m løst op på p 3 mm, og strik 5 cm frem og tilbage i rib (1 r, 1 vr), idet der tages 3 m ud jævnt fordelt på sidste p = 121 (133) 141 (153) m.
Fortsæt i hulmønster efter diagrammet. Begynd efter 1 kantm i r ved pilen for ønsket str., gentag rapporten, slut ved slut-pil, og strik kantm r. Strik lige op, til arb måler 33 (34) 35 (36) cm.
Luk af til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 1 x 3 (6) 6 (6) m og 3 (5) 4 (5) x 1 m = 109 (111) 121 (131) m.
Strik lige op, til ærmegabet måler 18 (20) 22 (24) cm, og hele arb måler 51 (53) 55 (57) cm. Luk til skulder i begge sider for S: 5 x 4 m (M: 5 x 4 m) L: 2 x 4 m + 3 x 5 m (XL: 5 x 5 m). Samtidig, efter første skulderlukning, lukkes de midterste 51 (53) 57 (63) m af til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Luk af i halssiden på hver 2. p for 3 x 3 m.
Luk den anden side færdig på samme måde.
Forstykke:
Strikkes som ryggen, bortset fra halsudskæringen. Når ærmegabet måler 3 (5) 7 (9) cm, begynder V-udskæringen. Luk den midterste m af, og strik hver side færdig for sig. Strik venstre side af arb færdig først.
Strik i halssiden 1 db-indt på hver p fra retsiden i alt 2 (4) 6 (8) gange, derefter fortsættes med 1 enkelt-indt på hver p fra retsiden i alt 30 (27) 25 (24) gange = 20 (20) 23 (25) m.
Når arb har samme højde som ryggen til skulder, lukkes af til skulder som på ryggen.
Strik den anden side færdig på samme måde, men med indt i slutning af p fra retsiden.
Ærmer:
Slå 78 (86) 94 (102) m løst op på p 3 mm, og strik 5 cm frem og tilbage i rib (1 r, 1 vr), idet der tages jævnt ud til 83 (91) 101 (109) m på sidste p.
Fortsæt derefter i hulmønster efter diagrammet. Begynd efter 1 kantm i r ved pil for ærmer, gentag rapporten, og slut p med 1 kantm i r, således at mønsteret bliver ens i begge sider. Strik lige op, til ærmet måler 13 (14) 15 (16) cm eller ønsket længde til ærmegab.
Luk af til ærmekuppel i begge sider på hver 2. p for 1 x 3 (6) 6 (6) m, derefter tages 1 m ind i begge sider på hver 2. p i alt 18 (19) 22 (24) gange. Til sidst lukkes af i begge sider på hver 2. p for 2 x 2 m og 2 x 3 m. Luk de sidste 21 (21) 25 (29) m af lige over.
Strik et ærme til på samme måde.
Montering: Sy skuldersømme sammen.
Halskant: Strik m op på rundp 3 mm langs halsudskæringen inden for kantm fra retsiden. Begynd ved den ene skuldersøm, strik 52 (54) 56 (58) m op ned til spidsen midt foran, strik 1 m op her, strik 52 (54) 56 (58) m op til den anden skuldersøm, og strik 65 (67) 71 (77) m op langs nakken.
Strik rundt i rib med indt i spidsen midt foran. Strik spids-m r, og inddel rib-m, så de er ens på begge sider af spids-m. Tag ind på hver omg således: Strik til 1 m før spids-m. Fra venstre stikkes højre p ind i spids-m og videre ind i m før spids-m, tag de 2 m løs af, strik 1 r, og træk de 2 m over den strikkede m. Strik rib omg rundt.
Når der er strikket 8 omg rib, lukkes løst af i rib.
Sy ærmer i ærmegabene, idet ærmekuplen afrundes let. Sy side- og ærmesømme sammen.
Hæft ende.