Jeg har et ret følsomt problem, jeg gerne vil vende med dig, for jeg har ikke kunne tage hul på det med andre i familien eller med venner.
Jeg har en ret gammel far, der klarer sig fint og bor alene. Jeg besøger ham så tit, jeg kan, og han er en kær og ligetil mand, der ikke vil nogen noget ondt.
Efter min mors død for snart to år siden er det gået ned ad bakke. Huset ligner ikke sig selv. Der er ikke rent, og det, der piner mig, er, at min fars hygiejne er blevet ret dårlig.
Jeg tror ikke, han vasker sig særlig ofte, og jeg tror ikke, hans tøj bliver vasket. Jeg er flov over at skulle sige det så direkte, men min dejlige far lugter bare ikke særlig godt. Men han er jo min far, og det er så svært for mig at skulle ydmyge ham ved at sige det.
Jeg ved, at andre kan lugte det, når han går ud og møder andre. Jeg vil ikke have, at han bliver til grin, men hvordan får jeg det sagt? Han er en følsom mand og god, som dagen er lang.
Har du en idé til, hvordan jeg kan tage hul på den svære samtale?
Datteren
Jeg mærker kærligheden til din far. Den er helt tydelig, når jeg læser dit brev. Det er den kærlighed, du skal holde fast i, når du taler med ham.
Jeg mener godt, du kan sige det til ham uden at nedgøre ham. Og jeg mener også, du skal sige det. Hvis din far går uvidende rundt og måske støder folk fra sig på grund af dårlig kropslugt, så er det på sigt langt mere ydmygende end at skulle tage en kærlig samtale med dig, som holder så meget af ham.
Sig f.eks. ”Far, jeg har lagt mærke til, at dit tøj godt kunne vaskes lidt oftere. Har du egentlig brug for hjælp til at vaske?” Eller ”far, husker du at komme i bad? Det er godt med bad mindst tre gange om ugen”.
Hvis du formulerer på den måde, peger du ikke direkte på ham og siger ”du lugter, du er beskidt” eller andet sårende. Hjælp ham med at sætte det i system.
Nu skriver du, at han er meget gammel, og det er selvfølgelig også en vurdering af, om han er så gammel, at han har brug for hjælp i hjemmet eller brug for at komme på plejehjem.
Det er svært at vurdere ud fra det, du skriver, men du/I skal selvfølgelig også kigge på, om tilværelsen i al almindelighed er ved at være for stor en opgave for ham at skulle klare alene.
Jeg håber, I finder en løsning. Man skal altid hjælpe hinanden, også i prekære og svære situationer.
Mange hilsner fra Puk