Vi endte ufrivilligt på nettet

For nyligt var vi flere vennepar på en dyr og kendt restaurant i København. Vi har sparet op til denne fine middag, og vi glædede os.

Ved restaurantens bedste bord sidder en gruppe unge, kendte influencere og opfører sig, som om de sidder på en scene.

De skaber sig, larmer, forstyrrer omgivelserne og filmer og dokumenterer hele middagen med deres mobiltelefoner.

Desværre filmede influencere også os samt de andre gæster. Vi spurgte tjeneren, hvem disse mennesker var, og hvorfor de filmede os uden vores samtykke.

Tjeneren svarede, at influencere blev inviteret til en gratis middag for at promovere restauranten, så vi skulle bare ”leve med det”. Influencere bemærkede vores utilfredshed og grinede, mens de filmede hinanden – og os. Flere gæster gik i vrede.

Efterfølgende fandt vi på restaurantens Instagram billeder, stories og videoer fra influencernes middag, hvor man desværre også tydeligt kunne se de andre gæster, herunder os.

Samme billeder, stories og vi-deoer kom på influencernes egne Instagram-profiler, og pludseligt blev vi ufrivilligt eksponeret til mere end en halv million fremmede mennesker.

Vi har bemærket, at det ikke var første gang, at restauranten har inviterede influencere. Vi er rystet over oplevelsen og sætter i hvert fald aldrig vores fødder dér igen.

Influencere er i min optik avancerede tiggere uden et reelt arbejde, og de mangler at vise hensyn. Penge og millioner af følgere kan aldrig købe god stil. I vores kredse kalder vi disse mennesker for “møgfluencere”.

I følge en Wilke-analyse vil tre ud af fire danskere (77 procent) gerne spørges, før de deles på sociale medier, og næsten halvdelen af danskerne (44 procent) bekymrer sig om, at andre deler billeder af dem/deres børn uden at have spurgt først.

Bør der ikke snart komme en lovgivning på området? Eller i det mindste et borgerforslag til at få stoppet dette vanvid?

Vi ønsker ikke at være ufrivillige statister i influencernes skamløse selvpromovering.

Er vi urimelige?

Nu trækker vi lige vejret ned i maven. Jeg kan godt høre, du er vred. Det er også irriterende at blive filmet, hvis man ikke gider.

Jeg var nødt til at ringe lidt rundt for at få styr på reglerne. Og jeg kan afsløre, at det fik jeg overhovedet ikke. Det er virkelig kompliceret.

Jeg har talt med Dansk Journalistforbund og Datatilsynet, og der er intet, der er sort/ hvidt på dette område. Og mange ting spiller ind.

Dels betyder det noget, om influencerne var inviterede af restauranten, eller om de bare selv kom ind ad døren uden aftaler på forhånd. Det har at gøre med, hvem der har dataansvaret.

Der er også regler, der omhandler, hvornår man er baggrund, og hvornår man ikke er.

Men det korte af det lange er, at hvis I føler jer misbrugt, kan I rette henvendelse til restauranten og bede dem fjerne billeder med jer (måske vil de, måske skal de), eller I kan henvende jer til Datatilsynet, som, hvis der er grundlag for det, kan føre en rigtig sag.

Det kan blive en langsommelig og kompliceret affære, men det er vejen at gå.

Og når alt det juridiske er skovlet ad vejen, handler det selvfølgelig om, at vi skal respektere hinanden. Det er en jungle, og der filmes alle vegne efterhånden.

Skulle I komme i samme situation en anden gang, vil jeg foreslå, at I prikker den filmende part på skulderne og siger ”jeg ønsker ikke at blive filmet”. Det kan man altid gøre.

Jeg vil ikke imødekomme dig ved at kalde folk øgenavne eller stemple influencere som tiggere eller andet. Det kan man ikke bare gøre.

Influencere er forskellige, og for nogen er det en forretning, de tager meget seriøst. Men regler, etik og personlige grænser skal respekteres.

Det er superinteressant, og jeg er glad for dit indlæg. Det er noget, vi er nødt til at diskutere. Som du kan forstå, er der ingen snorlige vej, men mange komponenter i reglerne, men tak for at bringe emnet på bane.