Opskrifter

Konfektkugler med blåbær og hvid chokolade

Fredag, 8. november 2024Af Gitte Heidi Rasmussen Foto: Betina Hastoft
Disse lækre konfektkugler, hvor søde blåbær møder den bløde, cremede hvid chokolade for en uimodståelig kombination.
30 min
20 personer
Konfektkugler med blåbær og hvid chokolade:
250 g marcipan
50 g blåbærmarmelade
1 spsk. solbærlikør
½ dl flormelis
150 g hvid chokolade
Spiseligt blåbærstøv
1 chokolade- eller sukkertermometer

Fremgangsmåde:

  1. Smuldr marcipanen, og rør den sammen med marmelade, likør og flormelis i en skål.
  2. Ælt massen godt sammen, og tril den til ca. 20 små kugler.
  3. Hak chokoladen, og smelt 2/3 af den i en skål over vandbad, til temperaturen er ca. 40°.
  4. Rør herefter halvdelen af den smeltede chokolade sammen med den resterende hakkede chokolade i en skål, så temperaturen når ned på 26-27°.
  5. Vend til sidst resten af den smeltede chokolade i, så temperaturen når op på 29-30°, men ikke højere.
  6. Dyp straks marcipankuglerne 1 ad gangen i chokoladen, lad dem afdryppe let, og læg dem på et stykke alufolie, til chokoladen er størknet.
  7. Tril marcipankuglerne i blåbærstøv inden servering.