Ødelægger nyhederne dit ellers gode humør?

Mandag, 10. marts 2025
Må Bra
Foto: Colourbox
Krig, klimakrise, fattigdom, dårlige økonomiske tal ... Rækken af dårligdomme synes uendelig, og måske går de daglige nyheder ud over din livskvalitet.
The sick middle-aged woman suffering at home
Tør du næsten ikke tænde for tv'et af angst for, hvilke ubehagelige nyheder du vil møde?

Man kan næsten ikke åbne en avis eller se en nyhedsudsendelse uden at blive i dårligt humør. Nogle bliver påvirket så voldsomt, når de får de daglige nyheder, at det går ud over humøret og livskvaliteten.

Men du kan gøre noget aktivt for at minimere de triste og voldsomme informationer, også uden at du bliver sådan en, der slet ikke vil forholde sig til virkeligheden.

Gode råd

Du kan f.eks.

... undlade at læse nyheder om morgenen. Undersøgelser har vist, at humøret kan være påvirket i løbet af dagen hos mennesker, der læser problemorienterede nyheder om morgenen.

... prøve at læse nyheder på bagkant – f.eks. en uge for sent. Så vil det være lettere at skelne mellem vigtige og ikke vigtige nyheder.

... have et fast tidspunkt, hvor du læser og ser nyheder, og undgå så nyheder på andre tidspunkter.

... droppe nyhedsapps på din telefon og slette alle nyhedsnotifikationer.