
Når jeg kigger ud på min græsplæne, så er det lige til at blive i dårligt humør af.
Faktisk kalder jeg den lige nu for min grædeplæne. Den er fyldt med mos og ukrudt, især mælkebøtter, der langsomt, men sikkert, har spredt sig til det meste af plænen.
Jeg har egentlig ikke noget imod de gule blomster, men bladene ødelægger græsset og giver en ujævn og grim plæne.
Hvad kan jeg gøre for at få min plæne i topform til foråret?
Hilsen Thomas
Mos og ukrudt spreder sig især i plænen, når græsset ikke trives. Så det gælder om at få god vækst i græsset, og det får du ved at sørge for, at det får tilstrækkeligt med gødning, lys og vand.
Men selv om græsset trives, har det svært ved at udkonkurrere mælkebøtterne, når de først har etableret sig, så her må du ud med det lange mælkebøttejern og prøve at få rødderne op. H
vis plænen ligger i dyb skygge eller tørrer ud hver sommer, kan du overveje at etablere nogle bede og plante bunddække eller andet i stedet for græs. Det kræver også mindre arbejde.
Med venlig hilsen Frank