Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hun hed Dorte, længe før hun blev født - Dorte Passer. Det havde hendes far Dirch Passer, bestemt. Efter lidt af et rakkerliv er hun så småt faldet til ro i lillebyen La Massana i Andorra i Pyrenæerne, hvor hun i snart 11 år sammen med sin mand John har arbejdet som fotograf. Men minderne lever stadigvæk.
Dorte og Dirch, fotograferet til mormors 80-års fødselsdag. Næsten skjult sidder Dortes mor Sigrid Horne-Rasmussen.
Det koster at være superstjerne
- Dirch syntes selv, at han var en dårlig far. Det er jeg bestemt ikke enig i. Måske var vi ikke så meget sammen, som vi begge havde håbet på. Især ikke efter at han og mor flyttede fra hinanden, da jeg var seks-syv år.
Dorte ved kun alt for godt, at det var den forjagede dagligdag, der i sidste ende tog livet af hendes far, bare 54 år gammel.
- Jeg fik et chok, da jeg fik det at vide, fortæller Dorte og fortsætter - far var faldet om på scenen i Tivoli- Revyen i et Kim Larsen-nummer, han ikke var alt for glad for. I stedet måtte han bruge alle ressourcer for at få noget ud af det. Og det gik ham på. Hver gang måtte han selv pifte teksterne op og komme med forslag og ideer. Det nød teatrene godt af, men det sled ham op.
Det koster at være superstjerne i Danmark. I fars tilfælde kostede det ham livet!
GRATIS DIRCH PASSER-FILM
Med Familie Journal, der udkommer mandag 30. marts, følger også den festlige Dirch Passer-film, "Pigen og millionæren". Foruden Dortes far medvirker masser af andre folkekære skuespillere.
Se filmen og bliv i godt humør...
Nyt liv i England
Tre år efter slog Dorte og John sig i England.
- Da havde jeg også mistet min mor, siger Dorte om sin mor, Sigrid Horne-Rasmussen.
- Hun havde cancer og røg i et par år ud og ind af Frederiksberg Hospital. Det var så trist alt sammen. Derfor besluttede jeg at sige op som fotograf på Nationalmuseet og rejse, fortæller Dorte, der allerede i en ung alder opgav de skuespillerdrømme, som et par småroller i fars film ellers havde banet vejen for.
- Jeg havde ikke arvet mine forældres talent. I stedet blev jeg uddannet hos reklamefotograf Guldbrandsen, som jeg kendte, fortæller Dorte.
At Dorte og John i første omgang valgte England, skyldtes også Dirch Passer. Tit tog han nemlig sin datter med til London, hvor de to aften efter aften sad i teatre for at opleve store engelske komikere. Det blev til mange år i Exeter i engelske Devon, men også til rejser over store dele af verden. Altid med fotografiapparatet skudklart. Sådan som det også er her i fyrstendømmet, hvor Dortes dagligdag er ikke så lidt af en blandet landhandel med jobs ved receptioner, bryllupper, kunstudstillinger.
Af Ole V. Hansen
Læs også:
Pensionist som 22-årig - nej tak!