Brylluppet var en overraskelse

Det er ingen hemmelighed, at Edith Bartholdi blev en kende forbavset, da hendes søn og kommende svigerdatter meddelte, at hun snart blev farmor. Godt nok vidste hun, at René havde truffet en sød pige. Men det var jo kun fire måneder siden, de mødtes første gang. For nogen tid forinden havde René forsigtigt spurgt sin mor:
- Tror du godt, man kan forelske sig i en stemme, man har hørt i telefonen? Og det har vist sig, at det kan man!

Flyttede sammen med det samme
René husker tydeligt sin første telefonsamtale med sin nuværende kone, Anne:
- Det var Anne, der snakkede og snakkede og snakkede, ler gemalen, der allerede efter deres fjerde møde foreslog, at de skulle flytte sammen.
- Da René flyttede fra Sønderborg til Nordborg, hvor Anne boede, var vi klar over, hvor det bar hen. René har nemlig altid nægtet at vende tilbage til sin fødeby. Her var for trist for René, der plejede at sige, at der kun var 25 kilometer fra Nordborg til Sønderborg, men 400 kilometer den anden vej, husker Renés forældre.

Jævn og ligetil
Anne fik ikke blot rykket Renés teltpæle op. Hun gav ham også det gode humør tilbage efter en hård tid med voldsom allergi og et it-job, der ikke gjorde ham lykkelig.
- Jamen den pige er og bliver utrolig. Hun var helt jævn og ligetil. Som om hun havde kendt os i mange år, siger svigermor.
- Jamen, det har jeg da også. Som lille gik jeg med aviser på Brombærvej. Så jeg vidste da godt, at der boede nogen, der hed Bartholdi, ler Anne, der fra dag ét overtog svigermors pligter med at vaske Renés tøj, pleje ham, når han var syg og ordne hans økonomiske situation.

Hemmeligt bryllup
Samtidig med at Anne satte skik på René, fødte, ammede og passede børn, læste hun ved siden af sit daglige job i et bofællesskab til cand.mag. i dansk. Og skønt barn nummer fire meldte sig midtvejs, fik hun ved hjælp af forlænget barselsorlov, ekstra nattevagter og et par legater det hele til at køre rundt.
- Det eneste, det kneb med, var at finde tid til bryllup. Men den klarede Anne også. Ingen gæster anede, at de også skulle til bryllup, da Anne og René indbød til henholdsvis 30- og 40-års-fødselsdagsfest. Ja, end ikke den vordende gom havde Anne betroet sig til. I dag tør bruden godt indrømme, at hun var lidt nervøs for, om gommen nu også ville sige ja. - Men René havde trods alt friet til mig året før. Så jeg løb risikoen!

Af Ole V. Hansen

Se også:
Kærligheden lå på lur