Glatstrikket sweater

Lørdag, 30. marts 2013
af Redaktionen/Foto: Dale Garn
Den helt enkle, strikkede sweater i lun og luftig mohair har ”rå kant” foroven og små slidser forneden i siderne
Glatstrikket sweater
Glatstrikket sweater

Strikkeopskrift på glatstrikket sweater

Str: (XXS/XS) S (M) L/XL.
Overvidde (arb): (101) 106 (112) 117 cm.
Længde: (70) 72 (74) 76 cm.
Ærmelængde: (48) 49 (50) 51 cm.

Materialer: "Påfugl" (100% mohair/50g = 90 meter): (400) 450 (450) 500 g lys beige 3041. Strikkep nr. 4½ + 5. Rundp nr. 5 (80 cm). Strømpep nr. 4½ + 5.
Garn fra Dale Garn (link fjernet), tlf. 41 68 77 88.

Strikkefasthed: 15 m = 10 cm i glat på p 5.
Se forkortelser og brugertips her

Ryg
Slå (78) 82 (86) 90 m op på p 4½ og strik (5) 5 (6) 6 cm rib (2 r, 2 vr) frem og tilb. Skift til p 5 og forts i glat, til arb måler (6) 6 (7) 7 cm. Lad arb hvile.

Forstk
Strikkes som ryg.

Ryg + forstk
Sæt m fra ryg og forstk på rundp og strik glat rundt. Tag 4 m jævnt ind på 1. omg = (152) 160 (168) 176 m. Sæt 1 mrk i hver side med (76) 80 (84) 88 m til hver del. Strik til arb måler (52) 53 (54) 55 cm. Del arb i siderne og strik hver del færdig for sig.

Forstk
Forts med at strikke frem og tilb i glat, til arb måler (68) 70 (72) 74 cm. Luk de midterste (32) 32 (34) 34 m til hals. Strik hver side for sig og luk videre til hals på hver 2. omg for 1, 1 m = (20) 22 (23) 25 m til skulder. Luk af, når arb måler ønsket længde. Strik den anden side på samme måde, men modsat.

Ryg
Forts frem og tilb, til arb måler samme længde som forstk og luk alle m løst af. (Der lukkes ikke af til hals).
Ærmer: Slå (36) 36 (40) 40 m op på strømpep 4½ og strik rib (2 r, 2 vr) rundt (5) 5 (6) 6 cm. Skift til p 5 og forts rundt i glat og tag 1 m ud på hver side af en midter-m midt under ærmet for ca. hver (3,5) 3,5 (3,5) 3 cm (11) 12 (12) 14 gange = (58) 60 (64) 68 m. Luk løst af ved hel ærmelængde. Strik et ærme magen til.

Montering
Sy skuldersømme, sy ærmer i.

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!

Strikkeopskrift: Dale Garn

Flere strikkeopskrifter på bluser til hende

Flere bluser til hende