Opskrifter

Chili-kartoffel-porresuppe og havreflute

Lørdag, 5. februar 2011af Redaktion
Dejlig kartoffel-porresuppe med et godt stykke brød til - denne suppe får en ekstra spicy smag fra chilien.

(2 pers.)

Det skal du bruge til kartoffel-porresuppe med chili

3 kartofler
2 porrer
6 dl grønsagbouillon
½ tsk. tørrede chiliflager
1 dl piskefløde
Salt og peber

Prøv også: Kartoffel-porresuppe med peberrodscreme

Sådan laver du kartoffel-porresuppe med chili

Skræl kartofler og skær i tern. Rens begge porrer og skær den ene og den andens nederste del i stykker og kog disse med kartoflerne i bouillonen i 20 min. Blend det og smag til med chili, salt, peber og piskefløde. Bring til kogepunktet igen, drys med helt tynde ringe af resten af porren og drys med lidt chiliflager. Spis med havreflute.

Det skal du bruge til havreflute

(1 stort + 6 madpakkeboller)

25 g gær
½ l koldt vand
1 spsk. olie
1 spsk. groft havsalt
Ca. ½ dl surmælksprodukt
150-200 g grovvalsede havregryn
300 g groft hvedemel
Ca. 200 g hvedemel

Prøv også: Kartoffel-porresuppe med persille-pesto

Sådan laver du havreflute

Rør alt undtagen den alm. hvedemel sammen. Juster konsistensen med alm. hvedemel, til dejen er som fast havregrød, der stadig klistrer. Dæk til og lad stå koldt i ca. 6-12 timer. Rør igennem evt. med et par skefulde mel og brug en ske og en dejskraber til at sætte dejen af på bagepapir i form af 1 flute og 6 pænt store boller. Sættes i kold ovn, der tændes på 225° og bages i ca. 20 min., til bollerne lyder hule, når man banker i bunden af dem.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Prøv også disse opskrifter...
Sukkersaltet kyllingebryst
Lammegyros med spidskål i pesto og rodfrugter

Læs også artiklen "Ønskemad: Tøsemad til den lille familie"

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)