Sukkersaltet kyllingebryst
(2 pers.)
2 kyllingebryster skåret fra den helstegte kylling dagen før
1 spsk. sukker (gerne rørsukker)
1 spsk. havsalt i store flager
1 porre
300 g grønne bønner
1/3 af en broccoli i små buketter
Saften af ½ citron
2 spsk. karse
1 tsk. groft havsalt
1 tsk. olivenolie
Friskkværnet peber
Tilbehør
Kogte ris, evt. blanding med vilde ris
Tag skindet af kyllingebrysterne og gnid dem med sukker og salt. Lad dem trække, mens grønsagerne laves. Porren renses og skæres i meget, meget tynde skiver, der i salatskålen blandes med citronsaft og salt. Trækker sådan, mens bønnerne laves. Bønnerne renses, nippes og koges i saltet vand i 4 min. Broccolien deles i små buketter, der smides oveni bønnerne, så de koges 1 min. mere. Sluk og hæld vandet fra og hæld koldt vand på, så kogningen standses. Vendes i citron-porren med olivenolie. Kyllingebrysterne sættes i ovnen ved 225° i 8 min., til sukkeret er smeltet, og serveres med strimler af ristet kyllingeskind, grønsagerne og en risblanding.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også disse opskrifter...
Chili-kartoffel-porresuppe og havreflute
Lammegyros med spidskål i pesto og rodfrugter
Læs også artiklen "Ønskemad: Tøsemad til den lille familie"
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)