Stines far er ædru - omsider

Mandag, 2. februar 2009
af Lisbeth Kristine Cedray Foto: Alex Tran
Hele sin barndom har Stine set sin far sejle rundt i fuldskab. Men i dag er Frode Jansen ikke blot tørlagt. Han har også sammen med netop Stine startet Minneshåb, et nyt behandlingssted for alkoholikere på Fyn
? Det er et mirakel, jeg blev ædru, sigerFrode, og Stine er lykkelig over at have fåetet helt nyt forhold til sin far, med masseraf nærvær og latter. Foto: Alex Tran
? Det er et mirakel, jeg blev ædru, sigerFrode, og Stine er lykkelig over at have fåetet helt nyt forhold til sin far, med masseraf nærvær og latter. Foto: Alex Tran

Frode Jensens hang til flasken startede tidligt:
- Ja, for det gik allerede galt, da jeg var lille. Min mor fortalte mig altid, at jeg ikke duede til noget. Når vi var til familiefester, følte jeg først, at jeg turde blande mig i samtalen, når jeg havde sneget mig ud bagved og drukket noget alkohol. Sådan begyndte det. Jeg følte, at alkoholen blev min ven, fortæller Frode Jensen.

Bad om hjælp
- Vi sagde jo tit til far, at han drak for meget, men det blev afvist meget kontant, fortæller Frodes datter Stine Jansen. En dag ramlede hele det:
- Jeg kom hjem til mine forældre, og min far sad fuldstændig pløret på kommoden. Jeg sagde bare kort hej og gik ind til min mor. Og så hørte vi et bump ude fra entreen. Far lå bare der og kiggede på mig og fremstammede: "Vil du hjælpe mig". Jeg blev virkelig paf, for han har aldrig bedt om hjælp før. Så jeg lagde mig ned ved siden af ham og sagde, at det ville jeg selvfølgelig, fortæller Stine

Fik livet tilbage
Familien gik på nettet og fandt et Minnesota-behandlingssted
- Jeg var på Minnesota-gården i seks uger, og det har givet mig livet tilbage, siger Frode Jansen, som sammen med sin datter begyndte snart at tale om, at de måske kunne hjælpe andre i samme situation.
- Stine er jo uddannet pædagog, og jeg har været plejefar i mine gode perioder. Så for os ligger det jo nærmest i blodet at være noget for andre mennesker, siger Frode, der satsede alt og købte en forfalden gård fra 1825. Han arbejdede i døgndrift med at sætte den i stand, og inden længe rykkede de første beboere ind på Minneshåb (link fjernet). Far og datter søgte om ti fripladser - og fik dem. Men så skete ulykken - Stedet stod pludselig i flammer.

Forfra endnu en gang
- Jeg blev helt lammet, husker Frode om branden i september. Naboerne kom hurtigt til og fik ringet efter brandvæsnet, der hurtigt fik ilden under kontrol.
- Vi nåede at hjælpe fem mennesker til at blive ædru, og nu kan vi koncentrere os om at hjælpe andre uden for Minneshåb og om at bygge gården op igen, siger Stine, og Frode fortsætter:
- Vi kan ikke bruge negative tanker på den her brand. Jeg har fået et sundt familieliv igen - og jeg er så heldig, at min datter er min kollega. Der er så meget, vi skal nå endnu, og jeg glæder mig til at opleve det hele, siger Frode, der skal være morfar i foråret 2009. Så der er masser at glæde sig
til på Minneshåb.

Af Lisbeth Kristine Cedray

Læs mere om behandlingen (link fjernet)