Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
42-årige Morten Jakobsen fra Odense er startet på det, han betegner som et helt nyt liv. Han er tidligere misbruger, men hans liv er nu vendt 180 grader. Han har sagt farvel til hash og goddag til marcipan. Efter seks år som kontanthjælpsmodtager og et dagligt misbrug af hash har Morten kæmpet sig frem til en fast stilling i pakkeriet på Odense Marcipan.
- Det er virkelig en solstrålehistorie, siger hans mentor, tillidsrepræsentant Lykke Andersen fra Odense Marcipan.
Virksomheden er gået med i et projekt sammen med Odense Kommune. Det primære var - og er - at mentorer på fabrikken skal coache og vejlede de personer, der visiteres til at være med i det 13 uger lange projekt.
Læs også om Leon, som røg hash og var kriminel, indtil en brugsuddeler gav ham en chance
Spændende projekt
Lykke Andersen er en af fem mentorer, som er uddannet på Odense Marcipan.
- Jeg følte det som min pligt at melde mig, fordi jeg er tillidsrepræsentant. Men jeg gjorde det så sandelig også, fordi jeg mener, at det er et utrolig spændende projekt.
Morten Jakobsen blev den første, Lykke Andersen skulle være mentor for. Hun kendte hans forhistorie og var lidt nervøs for, hvordan det skulle gå. Men det skulle have en chance.
Morten vidste, at det var en af hans sidste muligheder for at komme på ret køl igen. Han er uddannet plastmager, men har arbejdet med forskelligt gennem sit liv.
Og så var Morten misbruger. Han har røget hash, siden han var 16 år.
Han havde været på kontanthjælp i seks år, da han blev tilbudt at komme med i projektet. Og han havde lavet en aftale med sig selv: Fra den ene dag til den anden kvittede han hashen.
Læs også om Birgittes to børn, som kom fri af hashmisbrug og spiseforstyrrelser
Måtte knibe en tåre
Morten skulle i starten arbejde fire timer om dagen i pakkeriet, og han vidste, at det blev en meget stor udfordring. Men han faldt rigtig godt til, og efterhånden øgedes hans daglige timetal.
- Det gik over al forventning. Morten knoklede fra dag ét. Jeg kunne mærke, at han havde sat sig et mål, fortæller Lykke.
Forløbet gik så godt, at de 13 uger blev forlænget. Senere blev Morten ansat som sæsonarbejder, og i efteråret blev han fastansat.
Morten siger, at det var en meget stor dag, da han fik sin første lønseddel.
- Store drenge kan også vise følelser, og jeg indrømmer da gerne, at der trillede en tåre ned ad min kind, så glad var jeg, siger Morten.
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.