Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Før du går i gang:
Husk, at bamsen ender hos et barn i alderen 0-12 år. Vær derfor omhyggelig med følgende:
? Følg opskriften nøje.
? Lav gerne bamsen i glade farver. Undgå hvid/råhvid til hoved og poter.
? Sy ansigt og sløjfe sikkert og forsvarligt på.
? Tilføj/montér ikke "løsdele" på din bamse (ingen knapper og lign.)
? Det er vigtigt, at bamsen er strikket tæt, så fyldvattet ikke arbejder sig ud imellem maskerne, kom så tæt på strikkefastheden som muligt.
? Sløjfen skal være rød. Dette er Alt om Håndarbejde (link fjernet)-bamsens kendetegn. Bamser, der ikke lever op til ovenstående sikkerhedskrav m.m., vil desværre ikke kunne indgå i indsamlingsarbejdet.
Strikkeopskrift: Bamse
Højde: Ca. 30 cm (en fyldt og færdig bamse).
Materialer: Uld, bomuld eller blandingsgarn, dog ikke garn med angora (f.eks. garn beregnet til p. 4-4½): Hoved + poter: Fv 1. Bukser: Fv 2. Bluse: Fv 3. Sløjfe: Rød. Strikkep nr. 3½. Rent fyldvat/polyester. OBS: Brug ikke andet, da det skal være allergivenligt fyld.
Strikkefasthed: 28 m = 10 cm i glat på p 3½. (Brug et garn, som kommer så tæt på strikkefastheden som muligt. Ellers kan der justeres med brug af pind 2½ eller 3).
Danmarks Indsamlingen 2014
Bamsens krop og hoved strikkes i ét stykke. Der startes på forsiden ved benene og opad. Bukser og bluse kan strikkes ensfarvet eller stribet, som man har lyst til. For overskuelighedens skyld har vi kun skrevet én farve. Opskriften er baseret på glatstrikning, retstrikning vil også være o.k. - husk dog at tilpasse p-antallet efter målene.
1. ben: Slå 14 m op med fv 1 og strik 7 p glat (2,5 cm). Skift til fv 2 (bukser) og strik 26 p glat (7,5 cm), bryd garnet.
2. ben: Strikkes som 1. ben, men undlad at bryde garnet.
Buksetop: Strik de 14 m og forts over 1. bens 14 m. Strik i alt 18 p (5 cm). Skift til fv 3(bluse) og strik bluse/overkrop. Strik 24 p (7 cm).
Hoved/forside: Skift til fv 1 (hoved/ poter) og strik 28 p (8 cm). Halvdelen af bamsen er nu strikket, og du er på toppen af hovedet. Den anden halvdel strikkes på samme måde, men i modsat rækkefølge.
Arm: Armen kan strikkes på 2 måder: Saml 12 m op over de øverste 4 cm på blusens for- og bagstk = 24 m i alt med bluse-fv. Strik 22 p glat (6,5 cm). Skift til fv 1 (hoved/poter) og strik 8 p glat (2,5 cm). Luk af. Strik den anden arm på samme måde. Eller: Slå 24 m op med fv 1 (hoved/poter) og strik 7 p glat (2,5 cm). Skift til fv 3 (bluse) og strik 22 p glat. Luk af.
Sløjfe: Slå 8 m op med rødt garn. Strik 1 p r fra vr-siden. Strik 13 p glat og slut med 1 p r fra vr-siden. Luk af på næste p fra r-siden. Sløjfen måler ca. 2,5 x 5 cm.
Montering: Fold arb på midten og sy hovedet sm. Rund evt. sømmen lidt øverst, så ørene ikke bliver spidse. Hvis armene er strikket for sig, sys de på over blusens øverste 4 cm på for- og bagstk. Sy armene sm. Sy resten af blusen og buksetoppen sm. Put fyldvat i hovedet, armene og blusen. For at forme hovedet ries en tråd ind ved overgangen fra bluse til hoved. Stram tråden, så halsen dannes. Sy benene sm, men lad et stykke være åbent, så der kan puttes fyldvat i benene og resten af kroppen. Sy åbningen sm. Ørene dannes ved at sy et par sting på tværs over hovedets hjørner (se foto). Du kan med flere sting forme dine bamseører yderligere. Brodér et glad ansigt på bamsen. Fold sløjfen, så den får lidt form, og sno garn om midten. Sy den godt fast på bamsen. NB: Hæft enderne omhyggeligt.
Strikkeopskrift: Alt om Håndarbejde (link fjernet)
Kom godt i gang med at strikke, hækle og sy!
Nu kan du købe Familie Journals håndarbejdsmagasiner 101, 102 og 103 idéer i vores webshop. De er fyldt til bristepunktet med inspirerende strikkeopskrifter, idéer til strik, hækling, patchwork, bolig og genbrug. Du får det tilsendt som en PDF-fil, så du slipper for at betale fragt og kan nøjes med at printe de sider, som du skal bruge nu og her. God fornøjelse!
Hvert magasin koster kun 40,-