Opskrifter

Pistacie-tranebær cookies

Søndag, 9. december 2012af Redaktion
Måske en spiselig gave til julens værtinder? Eller til dig selv... For disse cookies smager fantastisk.

Ingredienser til pistacie-tranebær cookies

(22 stk.)

175 g smør
85 g sukker
½ tsk. vaniljekorn
225 g hvedemel
75 g pistacienødder
75 g tørrede tranebær

ER DU OGSÅ JULEENTUSIAST?

Vil du have juleopskrifter, kreative dekorationer, tips og gode gaveidéer - eller vil du dele dine tips? Besøg vores hyggelige julefællesskab på Facebook

Sådan gør du
Bland smør, sukker og vanilje til en blød masse. Tilsæt mel, hakkede nødder og bær og saml dejen til en mørdej. Del den i to og tril to pølser på ca. 5 cm i diameter. Læg dem i plastfilm i køleskabet natten over og skær dem i 1 cm tykke skiver. Bag dem ved 180° i 15 min. Afkøl dem på en rist og pak dem i glas eller små dåser.

Tip: Dejen kan fryses, så rør en stor portion og frys noget af den ned - så er det nemt at få bagt gaver til julens værtinder!

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen

I gang med julekonfekten

Skal du i gang med julens knas og konfekt, finder du her masser af gode opskrifter, der får dig godt i gang...