Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Det er to søstre, der sammen står på pinde for at få campen op at stå. Den ene, Lene Hvid, er medejer af Storebælt Camping, mens lillesøster Kirsten er den største strikkeentusiast af de to og står for at få maskerne til op gå op i det spændende program.
"Vi håber at samle rigtig mange farverige personer, som vil være med til at gøre det sjovt at strikke. Og så er vi sikre på, at deltagerne kan inspirere hinanden og dele deres bedste strikketips," fortæller den strikkende søster, Kirsten Hvid.
Workshops og fri strik
I løbet af weekenden er der workshops med kendte strikkeeksperter som Lene Holme Samsøe, der har skrevet bogen "Mere feminin strik".
Derudover er der mini-messe med garnboder fuld af inspiration, mens caféen på campingpladsen er åben for fri strik. Og da campingpladsen ligger lige ned til vandet, er der selvfølgelig en konkurrence om at strikke den flotteste fisk.
Lene Holme er Familie Journals håndarbejdsekspert, du kan spørge om gode råd
NYTTIG INFORMATION
• Strikkecampen løber af stablen fra den 24.-26. august, og man kan vælge at deltage alle dage eller blot en af dagene.
• Overnatning bestilles på: Storebælt Camping & Feriecenter, Storebæltsvej 85, 4220 Korsør, Tlf. 58 38 38 05, mail: info@storebaeltferiecenter.dk
• Workshop, fisketur og spisning bestilles på: mail: kirsten.hvid@mariehoene.dk
• Det koster 200 kr. at deltage på en workshop, men det er gratis, hvis man blot vil besøge strikkecampen om lørdagen, hvor der er mini-messe med garnboder m.m.
• Der bliver afholdt workshops af Annette Danielsen, Charlotte Tøndering og Lene Holme Samsøe
• Se hele programmet for strikkecampen her (link fjernet)
Også for mænd
Mænd behøver ikke være strikkeinteresserede for at komme med på strikkecamp - også selvom strikkende mænd naturligvis er i høj kurs.
"Mændene skal skam ikke udelukkes fra denne weekend," fortæller ejeren af campingpladsen, Lene Hvid. "Og der er rigtig mange aktiviteter for mænd her på campingpladsen. Vi har arrangeret en fisketur, en guidet tour ud til Storebæltsbroen, hvor man får hele historien bag byggeriet. Sidst men ikke mindst er der helstegt pattegris lørdag aften. Mændene har slet ingen undskyldning for at blive hjemme."
Bliv medlem af Familie Journals strikkeunivers på Facebook: Jeg elsker at strikke
Idéudveksling og flotte kreationer
De to søstre glæder sig til de for første gang skal afholde strikkecamp i august. De er af en søskendeflok på fire søstre og en bror, og strikkegenerne går faktisk helt tilbage til deres mor, som strikkede og syede meget til den store børneflok.
"Jeg strikker, fordi det giver mig ro. Det er en form for meditation for mig. Og så glæder det mig at sidde med det færdige produkt i hænderne. Noget helt unikt, som jeg selv har lavet," fortæller Kirsten, der ser frem til at møde alle deltagerne, udveksle idéer med dem og se de flotte kreationer, som bliver strikket på campen i slutningen af august.
Vil du lære at strikke? Så besøg Familie Journals strikkeskole
Familie Journal vil dække begivenheden, så er du forhindret i at deltage, kan du glæde dig til en hyggelig reportage fra campe'en...