Vi hylder hestene

Ohh du ædle ganger, ja hvem har ikke ladet sig fascinere af, at kunne ride ud over stepperne og drømme sig langt væk på ryggen af en smuk hest.

Læs om Peter Sandals flotte Percheron-heste fra Frankrig

Mon ikke mange af os kvinder har prøvet - som teenagere - at betro os til de kære heste og med grådopløst hjerte begravet ansigtet i en blød varm pels og altid blive forstået. Mangt en ung pige har brugt hele sin barndom og ungdom i stalden med at nusse om hestene og klistre værelset derhjemme til med plakater af de smukke dyr, jo vi er i hvert fald en del, der kan nikke genkendende til det.

Hvad er det egentligt, der gør, at de store dyr i den grad går i hjertet på os? Vi finder jo heste langt tilbage i historien, i kulturen, i kunsten og for mange mennesker bliver heste og ridning en virkelig stor passion og livsstil. Først og fremmest bliver dyret ens ven og fortrolige, og da man bruger så mange timer sammen med den, bliver samarbejdet og venskabet meget tæt.

Se den søde minihest

Derudover appellerer det til især kvinders omsorgsgen, at skulle tage sig af et levende væsen og have ansvar for det. Og så gør det jo heller ikke noget, at det er et smukt dyr, som kan bære en som en anden Pegasus henover grønne enge og strande med brusende bølger.

Læs om her, hvordan et hestetyveri endte lykkeligt

Vi har fundet en række billeder frem fra arkivet, som en hyldest til hestene, både de skønne uldtotter, de ædle gangere, konkurrencehesten og ikke mindst hyggetrolden, der tigger gulerødder ved stalddøren.

Se billederne nederst på siden