Nu vil jeg hjælpe andre

Mandag, 11. august 2008
af Redaktion
Da Charlotte fik konstateret kræft som 13-årig, brød hendes verden sammen. Klassekammeraterne vendte hende ryggen, og Charlotte overvejede at tage sit eget liv. I dag er hun rask og har skrevet en bog om kræft til børn unge.
Foto: Torkel Dyrting m.fl.
Foto: Torkel Dyrting m.fl.

Da Charlotte var 13 år opdagede hun en lille, meget øm udposning i højre knæhase, som skulle vise sig at være en ondartet kræftknude.
- For at sikre sig, at kræftcellerne ikke havde spredt sig til resten af kroppen, skulle jeg i kemoterapi så hurtigt som overhovedet muligt, fortæller Charlotte. Tre dage efter samtalen med overlægen blev hun indlagt på Skejby Sygehus.

Døden som udvej
Efter sommerferien startede Charlotte i 7. klasse på Gjessø Skole. Men hendes forhenværende venner begyndte nu at vende hende ryggen, og hun følte sig faktisk som en parasit på grund af sin sygdom.
-Da vi var på lejrskole på Bornholm, følte jeg, at pigerne i klassen tænkte: "Hvad skal hun her?" fortæller Charlotte, som blev så ensom og ked, at hun overvejede selvmord. Da kemobehandlingen stoppede efter tre måneder, var kræften ikke helt forsvundet, men den 22. april 2002 fik Charlotte den glædelige besked, at det endelig var lykkedes at få fjernet al kræften.

Bad til Gud
Charlotte glædede sig ekstra meget til sin konfirmation et par uger efter. En begivenhed, som hun ville have udsat, hvis hun ikke var blevet erklæret rask. - Det var ikke på grund af festen eller gaverne, at jeg ville konfirmeres, men fordi jeg tror på Gud, som jeg bad til, når jeg havde det værst under min sygdom. Bad til, at han ville hjælpe mig til at blive helbredt så hurtigt som muligt, og jeg tror, at han hørte mine bønner.

Tro kan flytte bjerge
Under hele sit sygdomsforløb ledte Charlotte forgæves efter litteratur om det at være teenager og have kræft, men hun fandt kun bøger for børn og voksne, og besluttede derfor at skrive en bog om det svære emne til børn og unge
- Det har taget mig fem år at skrive bogen, men det hjalp at få tankerne ned på papir. Det er også vigtigt at fortælle familien, vennerne og skolen, hvad man er igennem. Man skal heller ikke have ondt af sig selv, det er meget negativt. Man skal tværtimod gå efter sine drømme og mål og huske, at tro kan flytte bjerge, fortæller den raske pige.

Af Peter G. Madsen

STØTTEFORENINGEN

Foreningen "Familier med kræftramte børn" formidler personlig kontakt og støtte over hele landet til børnekræftramte familier og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under. De afholder en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter samt arbejder for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft. Foreningen driver også et mindre ferierekreationscenter, hvor man kan få ophold. Foreningen kan kontaktes på tlf. 86 94 69 30.