Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Familie Journals chefredaktør Anette Kokholms omgang med en pose kartoffelmel var liiidt for vidtløftig, da hun for nylig deltog i optagelserne til Kanal 5's program, 4-Stjerners Middag. (link fjernet) Det gik ud over skuespiller Jan Linnebjergs køkken, at Anette ville være hjælpsom. I aften starter ugens programmer, og de to andre gæster var model Jackie Navarro og SF-formand Villy Søvndal.
Jan Linnebjerg med den lækre dessert, som han dog havde
folk til at lave...
- Det var aftenen, hvor Jackie Navarro beskyldte Villy Søvndal for at elske janteloven, hvor Jan Linnebjerg serverede sovs, der var bedre en sex, og hvor jeg selv kom til at pudre Jans køkken med kartoffelmel, fortæller Anette om debutaftenen hjemme hos "Pyrus".
- Jeg har set Jan som Pyrus et utal af gange, fordi mine børn elsker den skøre nisse, og vi har alle filmene derhjemme. Så jeg glædede mig til at se ham i virkeligheden og til at møde de andre deltagere.
- Jeg var faktisk lidt nervøs, for hvad taler man med nogle vildfremmed mennesker om, mens kameraet kører og lydmanden hele tiden kommer og retter på mikrofonen?
Middagsgæsterne på vej ud i den kolde sne...
Bare tæer i sneen
Men Anette Kokholm havde intet at frygte, viste det sig:
- Jan var en strålende vært, der fik os alle til at slappe af og hygge os, og maden, han serverede, var virkelig lækker. Ikke noget risengrød her! Men lidt nisse var han nu alligevel, for efter middagen fik han os til at smide strømperne - det har jeg aldrig før gjort til et middagsselskab - og gå ud på bare tæer i sneen, siger Anette med et stort smil.
Af Helle Lyngbo
Tyvstart på menuen
Udsendelsen starter på Kanal 5 kl. 19 i dag, men du kan tyvstarte med Jan Linnebjergs menu allerede nu:
KONKURRENCE
Vind middag
på Kong Hans
Forret
Marineret torskefilet med torskerognscreme og stegte bukser
(4 personer)
Ca. 400 g torskefilet - frys den og tag den op ca. 10 min. før servering
Skær den let optøede torskefilet i skiver og maskér med god olivenolie og citron.
Torskerognscreme
Kog buksen i ca. 20 min. med laurbær, citronskal og peberkorn.
Pil hinden af og smuldr ca. ½ af buksen - rør den op med fed cremefraiche, hakkede kapers og purløg. Smag til med salt, peber og citron.
Torskerognsbukser med marinade
Skær resten af buksen op i tynde skiver.
Steg den gylden i smør på panden.
Marinade, som hældes på den stegte rogn:
Olie, citron, persille, kapers, salt, peber.
Læg fileten på tallerkenen, pynt op med cremen og den stegte rogn, frisésalat og evt. tyndskivet ristet brød.
Hovedret
Japansk oksemørbrad med søde kartofler og bønner
(4 personer)
800 g oksemørbrad - gerne fra Kobe eller Kyoto
12 shitakeesvampe
400 g sojabønner
50 g gulerødder
2 spsk. sukker
1½ spsk. soja
350 g søde kartofler
2 dl vand
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
1 tsk. soja
Agurk marineret i riseddike og soja
200 g agurk
Salt
5 spsk. riseddike
½ tsk. sukker
½ tsk. soja
Skræl agurk i tynde skiver i længde af ca. 10 cm.
Læg skiverne fladt på køkkenrulle og drys groft salt hen over til vandudtrækning i ca. 15 min.
Pres vandet ud med tommel- og pegefinger.
Læg skiverne i blandingen af riseddike, sukker og soja.
Kog sojabønnerne i ca. 30 min., tilsæt guleroden de sidste 5 min. Smag til med sukker og soja og lad stå i ca. 10 min. og marinere. Hæld vand fra.
Skræl den søde kartoffel, skær den i både og kog den mør (ca. 10 min.). Hæld vand fra kartoffel og lad dampe af.
Steg kartoffelbåde hårdt i olie og smør, tilsæt svampe, gulerod og bønner.
Steg bøfferne på grill.
Anret på tallerkener med bund af kartoffel, gulerod og bønner.
Fold den marinerede agurk henover og læg til sidst den lækre mørbradbøf ovenpå.
Kan evt. serveres med Goma dressing fra Sticks n´ Sushi