Dennis gi’r ikke op

Mandag, 23. november 2009
af Redaktion
Kræftsyg far og hans familie modtager julekurv
Dennis Bindzus, her omgivet af sin kone Vicky og deres tre børn, Mikkel i baggrunden og forrest tvillingerne Marinella og Magnus. Foto: Torkel Dyrting
Dennis Bindzus, her omgivet af sin kone Vicky og deres tre børn, Mikkel i baggrunden og forrest tvillingerne Marinella og Magnus. Foto: Torkel Dyrting

Dennis Bindzus er far til tre små, dejlige reagensglasbørn, men efter deres fødsel fik han konstateret en uhelbredelig hjernesvulst. Hans kone, Vicky, har indstillet Dennis til en julekurv, fordi han stadigvæk er den samme dejlige mand både overfor hende og børnene

Forfærdelig besked
Vicky og Dennis bor i Bolderslev ved Aabenraa, så det var på Sønderborg sygehus, han fik den forfærdelige besked.
- Lægen sagde, jeg havde en stor cancersvulst i hjernen, og at den bredte sig fra centrum og ud. Jeg skulle opereres inden otte dage, for en operation var det mest effektive, men han ville ikke garantere, at man kunne fjerne det hele for ikke at risikere at gøre mig til en grønsag, forklarer Dennis.


Vicky og Dennis har virkelig stået sammen i med- og modgang

Kæmper bravt
Dennis skulle have 25 strålebehandlinger, og da de var overstået, genoptog han sin uddannelse som murer. Fredag den 25. september sidste år var han til afsluttende svendeprøve, som han bestod flot.
- Jeg altid haft en drøm om at blive selvstændig, derfor tog jeg en mureruddannelse, og nu har jeg sat mig som mål at starte et en-mandsfirma inden længe. For livet er jo ikke slut, før det er forbi…

Jeg har en drøm
- Med min sygdom dur det bare ikke at sætte sig ned og stirre ud i luften. Jeg har sat mig det mål at se børnene vokse op. Det er ikke sikkert, jeg kan holde mig i live så længe, som jeg ellers ville have gjort uden sygdommen, men børnene og min kone får mig helt sikkert til at kæmpe med alt, hvad jeg har i mig.

Livet er først slut når det er forbi

Af Erik Pedersen

Læs også:
Cathrine kæmpede for livet