Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Hvis du står og mangler lidt god læsning til ferien, så er magasinet Søfryd et rigtig godt bud.
Søfryd er en novelleserie, som er kendt fra Familie Journal, og universet er både spændende og romantisk.
Magasinet kan købes i de fleste supermarkeder for 49,95 kr., og du får med garanti hyggelig sommerlæsning, når du får lov at følge livet på et sommerpensionat.
Om magasinet
Min mor gik med stok. Vi kunne altid høre, hvordan hendes humør var, når vi hørte hende komme. Var smældene af stokken i gulvet hårde og taktfaste, så var hun gal i hovedet, var det derimod lette dunk, næsten som takten i en dans, så var humøret højt. Og var hun i almindeligt hverdagshumør, lød det bare som små bump.
Jeg har i mange år haft lyst til at bruge min mor og hendes stok som rolle i en af vores romaner, men det blev først til virkelighed i Søfryd. Det er historien om Tove, og de oplevelser hun har på sin hyggelige sommerrestaurant. Jeg skulle bruge en ældre og egenrådig kvinde som modspil til Tove, og så trængte min mor sig på, og moster Bit kom til verden.
Den første Søfryd gik i syv uger i sommeren 2003 og var egentlig ikke planlagt som en fortsat serie, men Tove, moster Bit og deres mange gæster på Søfryd tog læserne med storm, så vi fortsatte serien i syv somre.
Og skønt det er tre år siden, den sidste Søfryd blev bragt i Familie Journal, er der hver sommer læsere, der ringer og spørger til Tove og moster Bit.
Nu har vi samlet de første fire sæsoner på i alt 28 afsnit i dette hæfte, og jeg håber, det bliver et dejligt gensyn for de trofaste Familie Journal læsere, der husker serien, og et glædeligt og hyggeligt bekendtskab for nye læsere.
God læselyst!
Bente Holm
Familie Journal