Vafler
(8 stk.)
25-30 min.
120 g hvedemel
30 g sukker
½ tsk. vaniljearoma el. kornene af ½ vaniljestang
1 tsk. bagepulver
2 æggeblommer
3 dl sødmælk
2 stiftpiskede æggehvider
Ca. 20 g smør
Rør sukker, mel, vanilje og bagepulver i en skål. Pisk æggeblommer og 1 dl mælk i, til det er som grød. Pisk så langsomt resten af mælken i, så det bliver en glat dej. Fold æggehviderne i dejen. Varm et vaffeljern til lidt over middelvarme. Smør fladerne med lidt smør og bag vafler ca. 3-4 min., til de er gyldne. Server med sukker og syltetøj eller flødeskum, vaniljeis eller det hele på en gang.
VANILJEAROMA
Endelig er der kommet et mere lødigt produkt på markedet end færdig vaniljesukker, der som regel er kunstigt fremstillet vanillin. Vaniljearoma er lavet af ægte vaniljestang og er især god, der hvor der ikke skal piskes så meget efter tilsætningen, for den er lettere at røre ud i dejen end kornene fra en rigtig stang.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også...
Sprøde chokoladevafler
Æbleskiver med æbler og æblegløg
Scones
Prøv mere klassisk mad...