Strik korte sokker

Tirsdag, 17. marts 2009
Strikkeopskrift: Garnstudio
Strømperne strikkes på pind nr. 8 – og det går lynhurtigt…
Foto: Garnstudio
Foto: Garnstudio

SOK
Størrelse: 35/37 - 38/40 - 41/43
Fodens længde: 22 - 24 - 27 cm
Skaftets længde: 10 - 11 - 12 cm
Materialer og strikkefasthed: Drops Eskimo fra Garnstudio: 100 g i alle str f.nr 37m, saphir mix. Strømpep nr 8 - eller det p.nr du skal bruge for at få 11 m x 15 p glatstrik på 10 x 10 cm.

Arb strikkes rundt på strømpep. Slå 20-24-28 m løst op på strømpep 8 med Eskimo. Sæt 1 mærke i beg af omg. Strik 1 omg ret og 1 omg vrang, fortsæt i glatstrik. Vær opmærksom på, at strikkefastheden overholdes.
Når arb måler 10-11-12 cm beholdes de første 10-14-18 m på p til hæl og de sidste 10 m sættes på 1 tråd (= midt ovenpå foden).

Hæl: Der strikkes glatstrik over hæl-m, samtidig sættes 1 m i slutningen af hver p på 1 tråd. Fortsæt således til der er 3-5-6 m på trådene i hver side af hælen = 4-4-6 m tilbage på p. Sæt 1 mærke i arb. Strik videre, samtidig i slutningen af hver p strikkes 1 m fra tråden tilbage på p. OBS: For at undgå hul strikkes der også 2 m op mellem m på p og tråden, på næste p strikkes de 3 nye m sammen. Fortsæt således til der er 10-14-18 m på p igen. Strik 1 p over alle m.

Efter hælindtagningen sættes m fra tråden tilbage på p = 20-24-28 m. Strik glatstrik rundt over alle m. Når arb måler 19-20-22 cm fra mærket på hælen (= ca 3-4-5 cm tilbage) sættes der 1 mærke i hver side så der bliver 10-12-14 m både ovenpå og under foden. Strik videre, samtidig lukkes der af til tå på hver side af begge mærker således - start 3 m før mærket: 2 m r sm, 2 r (mærket sidder midt mellem disse 2 m), 2 drejet r sm (dvs strik i bagerste m-bue i stedet for i forreste). Gentag indtagningen på hver 2.omg totalt 2-3-3 gange og derefter på hver omg 1-1-2 gange = 8 m tilbage på p. Klip tråden, træk den igennem de resterende m, træk sammen og sy godt fast.