Kære Puk
Skal jeg tage min eksmand tilbage?
BRODERET BILLEDE MED CUPCAKE
Færdigt mål: 15 x 15 cm.
Materialer: 20 x 20 cm hvidt hørlærred. DMC Moulinégarn i brunt, rosa og rødt. Lidt fyld til kagen (her er brugt farvet uld). 20 x 20 cm ternet stof. 1 ramme på 15 x 15 cm. Lidt sølvmaling. Karton: 1 stk. på 11 x 11 cm + 1 stk. på 15 x 15 cm. Evt. spraylim.
Materialer fra Panduro (link fjernet), tlf. 70 15 09 09.
Motivet: Kan hentes ved at klikke her
Se forkortelser og brugertips her
Overføring af motiv: Tegn op på papir med tynd, sort tusch. Tape tegningen fast på et vindue, hold hørstoffet over og tegn med en tynd, blød blyant motivet op.
Broderi: Med 3 deltråde Moulinégarn og kontursting (se tegning her) sys brunt hele vejen rundt om nederste del af kagen. Begynd nederst ved bunden og sy tungesting (se tegning her) i kanten tværs over, fortsæt frem og tilbage i rækker tværs over, idet man kun stikker i løkkerne på den forrige række, ved hver vending i siderne stikkes ind under yderste kontursting, vend og sy tilbage under næste kontursting. Broderiet bliver hermed et "løst net", som danner en lomme. Sy lidt flere sting på i siderne, efterhånden som bredden på kagen øges. Når "nettet" kan nå øverste konturstingsrække, puttes lidt fyld ind, her er brugt brunt karteflor, og den sidste række tungesting fastsys til den øverste række kontursting. Øverste del af kagen sys på samme måde, her begyndes også med kontursting rundt om hele overdelen. Fortsæt med tungesting, som her begyndes, hvor rækken er længst = broderiet sys fra midten og opefter. Put lidt rosa karteflor ind, før der lukkes af. Det runde bær for oven sys med kontursting, som sys rundt og begynder indefra. Skriv navnet "cupcake" på et stykke papir, overfør det til hørstoffet og brodér med 1 deltråd Moulinégarn og kontursting.
Montering: Pres broderiet rundt om midtermotivet, klip det ned til 15 x 15 cm og lim den lille kartondel under, bøj sømrummet ind på vrangsiden og lim det fast. Gentag dette med det ternede stof og den store firkant. Mal rammens yderkant med sølvmaling og lim firkanterne ovenpå.
Opskrift: Ruth Møller