Kniber en tåre

Af chefredaktør Anette Kokholm

For 19 år siden lå han og sov sødt i sin barnevogn med en lille lyseblå hue tittende frem fra dynen. I denne uge bliver han student.
Og jeg, hans mor, står på sidelinjen og er både jublende og knuget. For hvad var det lige, der skete?

Mor blev sat af
Det synes som forleden dag, da jeg fulgte ham i skole første gang. Og måtte konstatere, at vennerne langsomt blev mere interessante end os derhjemme.
Men også at bøgerne og deres indhold sendte min lille dreng på langfart, og at horisonter åbnede sig for ham, mens jeg selv var sat af.
Jeg kan ikke læse en roman på engelsk, det kan han. Jeg kan ikke løse én eneste opgave i hans matematikbog, det kan han.

Foto: Jette M. Vesterager

Så stolt og vemodig
Til gengæld kan jeg huske, hvordan det var at blive student. Hvordan jeg følte, at verden var min, det var bare et spørgsmål om at åbne armene. Nu åbner fremtiden armnene for min søn, med alt hvad det indebærer af glæder og bekymringer. Jeg håber, hans vej ud i voksenlivet bliver let. Og jeg er så stolt og vemodig, at jeg måtte dele det med jer læsere.

Mange hilsner

Hapser til studenterne