Livshistorier
Jeg frygtede mødet med min datters rige svigerforældre
Af journalist Mary Steengaard
- Mor!
Mange vil sikkert synes, jeg er dybt åndssvag, hvis de så og hørte mig, når jeg en gang imellem sidder helt alene i min stue og højt udtaler ovennævnte ord.
Hvorfor sidder hun pludselig og siger "mor"?
Jeg forstår godt, hvis nogen ikke fatter en brik af den situation, men jeg er ligeglad, for selv får jeg indvendigt i mit hjerte en dejlig, lille glæde over lyden af det enkle ord.
Jeg kunne blive ved...
Jeg mistede min mor for 14 år siden, og der er rigtig mange ting, jeg savner efter hendes død.
De fleste vil nok nikke genkendende til karakteregenskaber hos deres egen mor, når jeg i flæng nævner nogle af min mors: altid overbærende, omsorgsfuld, gavmild, blid, trøstende, forstående - jeg kunne jo blive ved…
Wauw!
Jeg tænker tit på, hvad min mor har efterladt i mig, og jeg prøver virkelig at leve op til alle hendes positive evner.
Måske mest af alt det faktum, at hun havde rummelighed overfor alle slags mennesker. Den fordrukne bums, taberen, den arbejdsløse, den arrogante, rigmanden, skiderikken - alle kunne min mor sige noget godt om.
Og det øver jeg mig så hele tiden i at lære og huske, for wauw - sådan en mor er da fantastisk!
Et privilegium
Jeg elsker min mor, og jeg savner hende stadig vildt, også det privilegium at have én, man kan kalde mor - derfor føler jeg, at jeg får lidt af hende igen, når jeg sådan sidder for mig selv og mindes - og siger "Mor"!
Hvad med dig?
Elsker du også din mor?
Så gå ind på vores nye Facebook-side og skriv til, om eller for hende - jeg er sikker på, at hun lytter uanset, hvor og hvilken verden hun befinder sig i.