Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
JULETRÆSTÆPPE MED MØNSTRET KANT
Mål: 136 x 136 cm.
Materialer: 82 x 82 cm hør eller hessian. 90 x 270 cm rødt mønstervævet stof til kanter. 145 x 145 cm grønt stof til bagside. 6 meter rødt skråbånd. Materialer fra Stof og Stil.
Arbejdsgang: Klip kanter af mønstervævet stof efter flg. mål (de skal alle klippes samme sted i rapporten, så der bliver lidt overskydende stof): 2 stk. à 30 x 82 cm + 2 stk. à 30 x 140 cm. Læg bagsidestoffet udbredt på et bord og hæft hør/hessian-stykket fast på midten. Sy de 2 korte kantstykker på, ret mod ret, gennem alle lag og sy de 2 lange kantstykker fast på de modsatte sider. Klip kanten ren hele vejen rundt. Sy skråbåndets ene side på fra vrangen, fold det om på retsiden og sy det fast.
Design: Ruth Møller
Sy mere til julen...
Julesofatæppe (patchwork)
Bordløber med hjerter
Adventskalender med fine nisser