Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
ADVENTSKALENDER
Mål: 26 x 103 cm.
Materialer: 28 x 97 cm hørstof. 28 x 97 cm volumenvlies. 28 x 97 cm bagsidestof. 6 x 56 cm stof med nisser på række. 4 forskellige ternede/prikkede stoffer à 21 x 60 cm 8 (lommer). 4 stk. vlieseline à 21 x 30 cm. Til nissemotiver: rester af rødt, hudfarvet og hvidt stof. Vliesofix. 1 gammel taskehank. 4 x 10 cm ternet skråbånd.
Materialer fra Stof og Stil.
Nissehoved & hue: Kan hentes ved at klikke her.
Arbejdsgang: Lommerne: Stryg vlieseline bag på lommernes ene halvdel. Fold lommerne dobbelt, ret mod ret, og sy sammen langs de åbne sider, men lad 5 cm stå. Vend retten ud. Stryg vliesofix bag på lidt rødt, hudfarvet og hvidt stof. Tegn og klip 10 nissehoveder i hvidt + 10 nissehuer i rødt. Stryg nisseansigterne på huerne med vliesofix og tegn ansigtstræk på. Klip 4 hvide "mærker" med takkesaks: Nr. 1: 4 x 8 cm, nr. 2: 7 x 8 cm, nr. 3: 10 x 8 cm og nr. 4: 12 x 8 cm. Stryg nissehovederne på mærkerne og stryg mærkerne midt på lommerne 2,5 cm fra overkant.
Klip nissestoffet i 2 lige store dele, og hæft dem ret mod ret til hørstykkets top og bund, således at strimlen ligger 45 cm fra hørkanten. Sy fast med en stikning 5 cm inde, vend retten ud på nissestoffet og pres. Siksak nissekanterne fast på hørstoffet langs de 3 åbne kanter. Læg hørstof ret mod ret med bagsidestof og læg volumenvliesen nederst. Sy delene sammen, men foroven sys kun 4 cm ind fra hver side. Vend retten ud og pres.
Fold et læg i hver side af lommerne, så de bliver 21,5 cm brede og sy lægget fast forneden. Placér nu lommerne på hørstykket, så afstanden mellem lommerne er den samme som afstanden til nissebort øverst og nederst. Kantstik lommerne fast. Fold skråbåndstykkerne dobbelt vrang mod vrang og kantstik dem sammen (= stropper). Fold stropperne rundt om hanken, stik dem ned mellem stoflagene foroven og sy fast med en kantstikning.
Design: Ruth Møller
Lav mere fint til jul...
Julesofatæppe
Hold julekaffen varm