Vikingebøf med pebersovs og rosenkålspure
25 min.
(2 pers.)
250 g rosenkål
250 g søde kartofler
1 spsk. smør
Salt og peber
300 g hakket oksekød
2 skiver ost
2 skiver bacon
50 g flødeost
1 dl bouillon
1 spsk. grønne peberkorn i lage
Salt
Citronsaft
Rens rosenkålen, skræl kartoflerne, og kog dem i usaltet vand i 20 min., til de er møre. Form oksekødet til 4 flade bøffer, og læg dem sammen to og to med en skive ost imellem. Tryk kanterne sammen, og bind bacon omkring. Steg bøfferne ved jævn varme i 5 min. på hver side. Hæld vandet fra grønsagerne, og purer dem. Rør smørret i, og smag til med salt og peber. Pisk flødeost og bouillon sammen, og bring det i kog under omrøring. Tilsæt peberkornene, og lad det simre i 5 min. Smag til med salt og citronsaft. og server.
Opskrift: Kristina Miechels
Mangler du bøffer?
Vildtbøffer med blåbærsovs
Persillebøffer med kartoffelflute
Hakkebøf med sellerisalat