Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
HÆKLET JULEMAND
Højde uden hue: 20 cm.
Materialer: "Vital" (100% uld/50 g = 115 meter): rester i mørkegrå, sort, råhvid og rød. Hæklenål nr. 3. 6 x 6 cm grønt, tyk filt til vanter. 2 små hvide perler + 2 sorte til øjne. 15 cm rød tubestrik 6 cm bredt. 1 skindstrimmel på ca. 2 x 14 cm til skæg og hår. 1 hvid pompon. Lidt guldtråd til spændet. Ris til fyld i bukserne. Pladevat til fyld i krop og hoved. 1 par tunge, sorte støvler 5 cm lange. 1 lille kurv til ryggen. 6 cm af den spidse ende af 2 grillpinde. Limpistol
Garn fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95. Støvler + kurv fra hoermann-hobby.dk
Vanter: Mønster kan hentes her
Der hækles overalt med fm igennem begge maskelænker.
Kroppen: Beg forneden ved bukserne: Slå 4 lm op med gråt garn og dan en ring med 1 km. Beg hver omg med 1 lm og slut med 1 km. Hækles der med striber, hækles km til slut med omg farve, lm i beg hækles med den nye fv.
1. omg: 12 fm i ringen.
2. omg: Tag 1 m ud i hver 2. m (= 18 m).
3. omg: Tag 1 m ud i hver 3. m (= 24 m).
4. omg: Tag 1 m ud i hver 4. m (= 30 m).5. omg: Tag 1 m ud i hver 5. m (= 36 m). Hækl 2 omg uden udt.
8. omg: Tag 1 m ud i hver 6. m (= 42 m). Hækl 2 omg uden indt.
11. omg: Tag 1 m ud i hver 7. m (= 48 m). Hækl 2 omg uden udt.
14. omg: Tag 1 m ud i hver 8. m (= 54 m). Hækl 2 omg uden indt.
17. omg: Tag 1 m ud i hver 9. m (= 60 m). Hækl 4 omg uden udt.
Skift til sort og hækl 2 omg. Skift til striber, 1 omg af hver, og hækl 4 omg. Nu tages ind 6 gange på omg ved at hækle 8. og 9. m sm (= 54 m). Hækl 2 omg. Næste omg: hækl 7. og 8. m sm (= 48 m). Hækl 2 omg.
Næste omg: Hækl 6. og 7. m sm (= 42 m). Hækl 2 omg. Herefter tages ind på hver omg, indtil der er 24 m på omg. Bryd garnet.
JULEHYGGE PÅ FACEBOOK
Vil du have lækre opskrifter, kreative dekorationer, gode tips og meget mere - eller vil du selv dele dine tips? Velkommer til siden for juleentusiater - SE MERE HER
Hoved: Hækl i råhvidt som kroppen til og med 10. omg. Tag herefter ind som på kroppen. Når der er 24 m tilbage, brydes garnet.
Arme: Slå 10 lm op med rødt og dan en ring med 1 km. Hækl lige op med striber samtidig med, at derhækles rundt. Bryd garnet ved 6,5 cm.
Montering: Hæld ris i det nederste af bukserne, ca.halvt op, herefter puttes pladevat i totter ind, fyld hovedet og sy delene sammen ved halsen. Klip 2 grønne vanter efter mønsteret
og sy dem i enden af armene, sy armene på helt oppe ved halsen. Brodér det lille guldspænde med guldtråd. Sy den lille mund. Hækl 10 lm med råhvidt, tril det til en lille kugle og sy det på som næse. Sy perler på til øjne. Sy skindstrimlen på som skæg, pluk lidt uld af og sy fast som hår. Rynk tubestrikket sammen fra bagsiden i den ene ende og sy pomponen fast. Fold 1 cm ombuk og sy huen fast hele vejen rundt. Sy kurven fast på ryggen. Lim træpindene fast i støvlerne og stik den spidse ende ind i bukserne forneden, lim støvlerne fast til bukserne.
Opskrift: Ruth Møller